Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Tobias' bog

Kapitel 3

Tobias ønsker at døe, 1-8; Raguels datter, hvis syv mænd den onde aand havde myrdet ønsker det samme, da hun bespottes af sine piger, 9-23; begge faae hjælp fra Herren, 24-26.

1 Og jeg blev dedrøvet og græd, og bad med smerte, sigende:

2 Herre! du er retfærdig, og alle dine gjerninger og alle dine veie ere barmhjertighed og sandhed, og du dømmer en sand og retfærdig dom evindelig.

3 Kom mig ihu og ser til mig; hevn dig ikke paa mig for mine synder og mine vildfarelser og for mine fædres synder, som de have syndet imod dig.

4 Thi de løde ikke dine bud, og du gav os hen til rov og fængsel og død og til et haanligt ordsprog for alle folkefærd, iblandt hvilke vi ere adspredte.

5 Og nu, dine domme ere mange og sande, at du kan fuldbyrde dem paa mig for mine og mine fædres synder, fordi vi ikke holdt dine bud thi vi vandrede ikke udi sandhed for dig.

6 Og nu, gjør med mig, som det er behageligt for dig; befal, at man tager min aand tilbage, at jeg kan udløses og blive til jord.

7 Thi det er mig bedre at døe, end at leve; thi jeg har hørt løgnagtige forhaanelser, og der er megen bedrøvelse i mig.

8 Befal, at jeg maa udløses af nøden til det evige sted; vend ikke dit ansigt fra mig!

9 Paa den samme dag, hændtes det Sara, Raguels datter, i Ekbatana i Medien, at ogsaa hun blev forhaanet af sin faders piger; thi hun havde været givet til syv mænd, og Asmodæus, den onde aand, havde myrdet dem, førend de vare hos hende, som viis er iblandt kvinder.

10 Og de sagde til hende: du handler ikke klogt ved at kvæle dine mænd; nu har du havt syv mænd, og er ikke nævnet efter een af dem.

11 Hvi slaaer du os? ere de døde, saa gak bort med dem, at vi ikke see af dig søn eller datter evindelig.

12 Der hun hørte dette, blev hun saare bedrøvet, saa at hun vilde have hængt sig; men hun sagde: jeg er min faders eneste datter, dersom jeg gjør dette, da er det ham en forhaanelse, og jeg skulde føre hans graa haar med smerte til dødsriget.

13 Og hun bad ydmygeligen imod vinduet og sagde:

14 lovet er du, Herre min Gud! og lovet er dit hellige og dyrebare navn til evig tid! alle dine gjerninger maae love dig evingelig!

15 Og nu, Herre! jeg har vendt mine øine og mit ansigt til dig.

16 Byd, at jeg maa udløses fra jorden, og at jeg ikke maa høre forhaanelse ydermere.

17 Herre! du veed, at jeg er reen fra al synd med en mand,

18 og jeg har ikke besmittet mit navn, ei heller min faders navn i mit fangenskabs land.

19 Jeg er min faders eneste, og han har ellers intet barn, som kan arve ham,

20 og der er ei nogen nær frænde, heller ikke har denne en søn, at jeg kunde bevare mig selv for ham til hustru.

21 ALlerede er der syv omkomne for mig, hvortil skulde jeg leve længere?

22 Og dersom det ikke behager dig, at slaae mig ihjel, saa befal, at man maa see til mig og forbarme sig over mig,

23 og at jeg ikke mere skal høre forhaanelse.

24 Og begges bøn blev hørt for den ophøiedes herlighed.

25 Og Raphael blev udsendt for at helbrede dem begge: for at skille Tobias af med de hvide hinder, og for at give Tobias' søn, Tobias, Raguels datter, Sara, til hustru, og for at binde Asmodæus, den onde aand; thi det tilfaldt Tobias at arve hende.

26 Paa samme tid vendte Tobias om og gik ind i sit huus, og Sara, Raguels datter, gik ud fra sin sal.