Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Tobias' bog

Kapitel 4

Den gamle Tobias beslutter at sende sin søn til Medien efter de ti talenter sølv, 1. 2; giver ham mange smukke lærdomme, hvorledes han skulde forholde sig i lydighed mod sin moder, i Gudsfrygt, gavmildhed, kyskhed, ædruhed, bøn, 3.28; og siger ham besked om de ti talenter sølv, og formaner ham til nøisomhed og Gudsfrygt, 29.30.

1 Paa den tid tænkte Tobias paa det sølv, som han havde nedlagt hos Gabael i Rages i Medien.

2 Og han sagde ved sig selv: jeg har begjeret at døe, hvi kalder jeg ikke min Tobias, min søn, at jeg kan give ham det tilkjende, før jeg døer?

3 Og han kaldte ad ham og sagde: Søn! om jeg døer, saa begrav mig, og foragt ikke din moder; ær hende alle dine livs dage, og gjør hvad hende er behageligt, og bedrøv hende ikke.

4 Kom ihu, mit barn! at hun har havt mange farer for dig, da hun bar dig i sit liv.

5 Naar hun døer, saa begrav hende hos mig i een grav.

6 Mit barn! tænk paa Herren vor Gud alle dage, og du maa ikke ville synde og overtræde hans bud.

7 Øv retfærdighed alle dine livs-dage, og vandre ikke paa uretfærdigheds veie; thi naar du beflitter dig paa sandhed, skal du have god fremgang i alle dine gjerninger.

8 Og alle dem, som øve retfærdighed, give du almisse af det, du har, og dit øje være ikke fortrydeligt, naar du giver almisse; vend ikke dit ansigt fra nogen fattig, og Guds ansigt skal da ikke vende sig fra dig.

9 Som du har meget til, saa giv almisse deraf; har du lidet, saa frygt dog ikke for at give almisse efter det lidet.

10 Thi du samler dig selv til bedste et godt liggendefæ til dødens dag.

11 Thi almisse frier fra døden, og lader en ikke komme ind i mørket.

12 Thi almisse er alle dem en god gave, som give den for den høiestes aasyn.

13 Vogt dig, mit barn! for al skørlevnet, og tag først en hustru af dine fædres slægt, tag ikke en fremmed kvinde, som ikke er af din faders stamme.

14 Thi vi ere propheters børn! Noe, Abraham, Isaak og Jakob vare vore forfædre af fordums tid.

15 Kom ihu, mit barn! at alle de tage hustruer af deres brødre; og de bleve velsignede i deres børn, og deres sæd skal arve jorden.

16 Og nu, mit barn! elsk dine brødre og bliv ikke hovmodig i dit hjerte, saa at du vender dig fra dine brødre og dit folks sønner og døttre, og ikke tager dig en hustru af dem.

17 Thi udi hovmod er fordærvelse og megen uro.

18 Og i uduelighed er der tilbagegang og megen trang, thi uduelighed er moder til hunger.

19 Lad ingen mands løn, naar han arbeider for dig, blive hos dig natten over, men giv ham den strax.

20 Dersom du tjener Gud, skal det betales dig.

21 Forsvar dig selv, mit barn, i alle dine gjerninger, og viis dig vel oplært i al din omgængelse; og det, du hader, skal du ikke gjøre mod nogen.

22 Drik ikke viin til drukkenskab, og lad ikke drukkenskab ledsagde dig paa din vei.

23 Giv den hungrige af dit brød og den nøgne af dine klæder; giv almisse af alt det, du har tilovers, og dit øie være ikke fortrydeligt, naar du giver almisse.

24 Yd rigeligen dine brød ved de retfærdiges grave, og giv ikke syndere.

25 Begjer raad af hvor, som er forstandig, og foragt ikke noget nyttigt raad.

26 Og lov Gud Herren altid, og bed ham om, at dine veie maae blive jævne, og at alle dine stier og dine raad maae faae god fremgang.

27 Thi der er intet folk, som har raad; men Herren selv giver alle gode ting, og hvem han vil, fornedrer han, som han vil.

28 Og nu, mit barn! kom mine bud ihu, og lad dem ikke udslettes af dit hjerte.

29 Og nu gør jeg dig bekendt med de ti talenter sølv, som jeg nedlagde hos Gabael, Gabrias' broder, i Rages i Medien.

30 Og frygt ikke, mit barn! fordi vi ere blevne fattige; du har meget, dersom du frygter Gud, og viger fra al synd, og gjør det, som er behageligt for ham.