Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Tobias' bog

Kapitel 5

Tobias betaler sin søn at opsøge et menneske, som kunde reise med ham til Medien, 1-4; han finder engelen Raphael, som udgiver sig for at være af deres slægt; Tobias forliges med ham om lønnen, og lader dem reise, 5-24: Tobias trøster sin hustru, som var bekymret over sin søns bortreise, 25-29.

1 Og Tobias svarede og sagdt til ham: Fader! jeg vil gjøre alt det, du har budet mig.

2 Men hvorledes skulde jeg kunne faae det sølv, efterdi jeg ikke kjender ham.

3 Og han gav ham haandskriften og sagde til ham:

4 opsøg dig et menneske, som kan gaae med dig, og jeg vil give ham løn derfor, om jeg lever saa længe; og far hen og hent sølvet.

5 Og han gik, for at opsøge sig et menneske, og fandt Raphael, som var en engel.

6 Og han vidste det ikke; og han sagde til ham: kan jeg reise med dig til Rages i Medien, og er du bekjendt med disse steder?

7 Og engelen sagde til ham: jeg vil gaae med dig, og jeg kjender veien, og jeg har opholdt mig hos vor broder Gabael.

8 Og Tobias sagde til ham: bi efter mig, og jeg vil sige min fader det.

9 Og han sagde til ham: gak og bliv ikke længe borte.

10 Og han gik ind og sagde til sin fader: see, jeg har fundet en, som vil fare med mig.

11 Men han sagde: kald ham til mig, at jeg kan faae at vide, af hvad stamme han er, og om han kan betroes at reise med dig. Og han kaldte paa ham.

12 Og han kom ind og de hilsede herandre.

13 Og Tobias sagde til ham: Broder! af hvad stamme og af hvad fædreneslægt er du? lad mig vide det.

14 Da han sagde til ham: spørger du om stamme og fædreneslægt? eller om en leiesvend, som kan fare med din søn?

15 Og Tobias sagde til ham: Broder! jeg vil vide din slægt og dit navn.

16 Men han sagde: jeg er Azarias, en søn af den store Ananias af dine brødre.

17 Og Tobias sagde: vær velkommen broder!

18 OG bliv ikke vred paa mig, fordi jeg søgte efter at faae din stamme og din fædreneslægt at vide.

19 Og du e rmin broder, af den skjønne og gode slægt; thi jeg lærte at kjende Ananias og Jonathan, den store Semei' sønner,

20 da vi gik sammen til Jerusalem for at tilbede, der vi offrede det førstefødte og tiender af det, som avledes;

21 og de fore ikke vild ved vor brødres vildfarelse; broder! du er af en skjønhed.

22 Men siig mig, hvad skal jeg give dig til løn? En dragme om dagen og nødtørstig underholdning for dig, som for min søn, og jeg vil give dig et tillæg til lønnen, om i komme vel tilbage. Og de samtykte saaledes.

23 Og han sagde til Tobias, og gid i saae lykke paa reisen.

24 OG hans søn beredte, hvad som hørte til reisen. Og hans fader sagde til ham: far med dette menneske, og Gud, som boer i himmelen, give eder lykke paa eders vei, og hans engel ledsagde eder!

25 Og de gik begge ud for at drage bort, og det unge menneskes hund fulgte med dem. Men Anna, hans moder, græd og sagde til Tobias: hvis udsendte du vort barn? eller er han ikke vor haands støttestav, naar han gaaer ind og ud for vor ansigt?

26 Sølv maa ikke foretrækkes for sølvet, men agtes for affald mod vor søn.

27 Thi dersom det er os af Herren forundt at leve, saa er dette os nok.

28 Og Tobias sagde til hende: vær ubekymret, søster! han skal komme karsk tilbage, og dine øine skulde see ham.

29 Thi en god engel skal ledsage ham, og hans reise skal lykkes, og han skal komme karsk tilbage; og hun lod af at græde.