Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Tobias' bog

Kapitel 6

Tobias griber en stor fisk, af hvilken han efter engelens raad gjemmer galden, hjertet og leveren. 1-10; Engelen raader ham til at tage Sara, Raguels datter, til hustru; han frygter derfor, idet han tænkte, at han vilde omkomme, ligesom hendes forrige mænd, 11-17; der engelen underviser og trøster ham, saaer han kjærlighed til hende, 18-23.

1 Men disse begave sig paa veien og som om aftenen til floden Tigris og bleve der om natten.

2 Men den unge mand gik ned at bade sig, og der sprang en fisk op af floden,

3 og den vilde sluge den unge mand.

4 Men engelen sagde til ham: tag fat paa fisken.

5 Og den unge mand greb fisken og kastede den op paa land.

6 Og engelen sagde til ham: skær fisken op, og tag hjertet og leveren og galden, og gjem dem vel.

7 Og den unge mand gjorde, som engelen sagde til ham; men fisken stegte de og aade. Og de vandrede begge videre, til de kom nær til Ekbatana.

8 Og den unge mand sagde til engelen: Broder Azarias! hvortil nytter hjertet og leveren og galden af fisken?

9 Og han sagde til ham: Hjertet og leveren er dertil, at naar en djævel eller en ond aand forstyrrer nogen, da skal man ryge med dem foran mand eller kvinde, og denne skal ikke forstyrres mere.

10 Men galden er til at smøre et menneske med, som har hvide hinder paa øinene, og han skal blive helbredet.

11 Men som de kom nær til Rages, sagde engelen til den unge mand: Broder! i dag ville vi tage herberg hos Raguel, og han er din frænde,

12 og han har en datter ved navn Sara; jeg vil tale om hende, at hun maa gives dig til hustru;

13 thi hendes arv tilfalder dig, og du er den eneste af hendes slægt; og pigen er skjøn og forstandig.

14 Og nu, hør mig, og jeg vil tale til hendes fader, og naar vi komme tilbage fra Rages, ville vi holde bryllup; thi jeg veed, at Raguel ifølge Mose lov ikke tør give hende til nogen anden mand, da han ellers vil blive dødskyldig; thi det bør dig at tage den arv fremfor nogen anden.

15 Da sagde den unge mand til engelen: Broder Azarias! jeg har hørt, at pigen har været given til syv mænd, og at de alle ere omkomne i brudekammeret. Og nu er jeg min faders eneste,

16 og frygter, at naar jeg kommer derind, jeg og skal døe ligesom de forrige, fordi en ond aand elsker hende, og denne gjør ikke nogen fortræd uden dem, som nærme sig hende.

17 Og nu frygter jeg, at jeg skal døe, og føre min faders og min moders liv, af sorg over mig, ned i deres grav, og de have ingen anden søn, som kan begrave dem.

18 Men engelen sagde til ham: kommer du ikke de ord ihu, som din fader befalede dig, at du skulde tage en hustru af din slægt?

19 Og nu, hør mig, broder! thi hun skal blive din hustru, og bryd dig ikke om den onde aand; thi denne nat skal hun gives dig til hustru.

20 Og naar du kommer ind i brudekammeret, da tag emmer til røgelse og læg derpaa noget af fiskens hjerte og lever og ryg dermed; og den onde aand skal lugte det og flye og ikke mere komme igjen i al evighed.

21 Men naar du gaaer til hende, da staaer op bnegge og raaber til den barmhjertige Gud, og han skal frelse eder og forbarme sig.

22 Frygt ikke, thi hun var bestemt for dig af evighed, og du skal frelse hende, og hun skal drage med dig, og jeg formoder, at du skal faae børn af hende.

23 Og som Tobias hørte dette, fik han kjærlighed til hende, og hans sjæl hængte fast ved hende; og de kom til Ekbatana.