Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Tobias' bog

Kapitel 10

Den gamle Tobias og hans hustru blive bedrøvede, fordi deres søn, bliver saa længe borte, 1-9; den unge Tobias rejser bort med sin hustru, efterat hendes forældre havde formanet og velsignet hende, 10-20.

1 Og hans fader Tobias regnede efter hver dag, og da dagene, som behøvedes til rejsen, var omme, og de ikke kom, sagde han: ere de maaske blevne skuffede?

2 Eller er Gabael maaske død, og ingen vil give ham sølvet? Og han blev saare bedrøvet.

3 Men hans hustru sagde til ham: Drengen er omkommen, siden han bliver saa længe borte.

4 Og hun begyndte at begræde ham og sagde: nei! det bekymrer mig, mit barn! at jeg lod dig, mine øines lys! komme bort.

5 Og Tobias sagde til hende: thi dog! vær ikke bekymret, han er karsk.

6 Og hun sagde til ham: ti du! bedrag mig ikke, mit barn er omkommet.

7 Og hun gik hver dag ud paa veien, ad hvilken de vare reiste.

8 Og om dagen aad hun ikke brød, og om natten lod hun ikke af at græde for Tobias, sin søn,

9 indtil de fjerten bryllupsdage vare tilende, hvilke Raguel havde svoret, at han skulde tilbringe der.

10 Men Tobias sagde til Raguel: lad mig fare! thi min fader og min moder vente ikke at see mig mere.

11 Men hans hustrues fader sgade til ham: bliv hos mig, saa vil jeg sende bud til din fader, og de skulle lade ham vide, hvordan det er med dig.

12 Og Tobias sagde: nei! lad mig drage til min fader.

13 Og Raguel stod op og gav ham Sara, hans hustru, og halvdelen af sit gods, trælle og lastdyr og sølv.

14 Og han velsignede dem og lod dem fare, sigende: Børn! himmelens Gud give eder god fremgang, før jeg døer.

15 Og han sagde til sin datter: ær din mands forældre, de ere nu dine forældre; gid jeg maa høre godt rygte om dig! Og han kyssede hende.

16 Og Edna sagde til Tobias: elskelige broder! Himmelens Herre bringe dig igjen tilbage, og give mig at see dine børn af Sara, min datter, at jeg maa glædes for Herren!

17 Og see, jeg giver dig min datter som et betroet gods, og bedrøv hende ikke.

18 Og derefter reiste Tobias og lovede Gud, som havde ladet hans reise lykkes.

19 Og han velsignede Raguel og Edna, hans hustru.

20 Og han drog frem, indtil de kom nær til Ninive.