Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Tobias' bog

Kapitel 14

Tobias bliver ved i sin Gudsfrygt, bliver gammel, formaner sin Søn at drage til Medien, fordi Ninive skulde ødelægges og Jerusalem vorde øde, 1-10; dog skulde Jerusalem bygges igen og Hedningerne omvende sig, 11—16; han formaner sin Søn til Gudsfrygt og Gavmildhed og dør; i lige Maade dør hans Hustru Anna, 17—27; den unge Tobias drager til Medien, bliver rig, dør, efter at han havde oplevet Ninives Ødelæggelse, 28-32.

1 Hermed endte Tobias sin Lovsang.

2 Og han var otte og halvtredsindstyve Aar gammel, der han mistede sit Syn.

3 Og otte Aar efter fik han sit Syn igen.

4 Og han gav Almisser.

5 Og han vedblev at frygte Gud Herren og bekendte ham.

6 Men han blev meget gammel.

7 Og han kaldte ad sin Søn og ad dennes Sønner og sagde til ham:

8 Mit Barn! tag dine Sønner; se, jeg er bleven gammel, og jeg skal snart vandre bort fra Livet.

9 Drag til Medien, mit Barn! thi jeg tror alt, hvad Profeten Jonas har talt om Ninive: At den skal ødelægges, medens der i Medien snarere skal være Fred en Tid lang, og at vore Brødre, som ere i Landet, skulle adspredes fra det gode Land,

10 og at Jerusalem skal vorde øde, og Guds Hus derudi skal opbrændes og være øde til en Tid;

11 og at Gud atter skal forbarme sig over dem og føre dem tilbage til Landet, og at de skulle opbygge Huset, dog ikke som det forrige, indtil Tidernes Fylde kommer.

12 Og derefter skulle de komme tilbage fra Fangenskabet og opbygge Jerusalem med Pragt.

13 Og Guds Hus skal herligt opbygges derudi, en herlig Bygning for alle Slægter evindelig, ligesom Profeterne have talt om dem.

14 Og alle Hedningerne skulle omvende sig i Sandhed til at frygte Gud Herren, og de skulle nedgrave deres Afgudsbilleder.

15 Og alle Hedningerne skulle love Herren, og hans Folk skal bekende Gud.

16 Og Herren skal ophøje sit Folk, og alle de, som elske Gud Herren i Sandhed og Retfærdighed, skulle glæde sig, idet de vise Barmhjertighed imod vore Brødre.

17 Og nu, mit Barn! gak ud fra Ninive, thi det skal gaa aldeles, som Profeten Jonas har talt.

18 Men bevar du Loven og Befalingerne, og vær barmhjertig og retfærdig, at det maa gaa dig vel.

19 Og begrav mig smukt og din Moder hos mig, og bliver saa ikke længere i Ninive!

20 Mit Barn! se, hvad Aman gjorde imod Akiakarus, som havde opfødt ham, hvorledes han førte ham fra Lyset til Mørket, og hvorledes han betalte ham.

21 Og Akiakarus blev dog frelst; men hin fik Vederlag og for ned i Mørket.

22 Manasse gav Almisse og blev frelst fra Dødssnaren, som de havde sat for ham.

23 Men Aman faldt i Snaren og omkom.

24 Og nu, mine Børn! ser, hvad Almisse gør, og hvorledes Retfædighed udfrier.

25 Og der han sagt dette, døde han i sin Seng;

26 men han var hundrede og otte og halvtredsindstyve Aar. Og de begrave ham herligt.

27 Og der Anna, hans Moder, døde, begrov han hende hos sin Fader.

28 Men Tobias drog bort med sin Hustru og sine Sønner til Ekbatana, til Raguel, sin Hustrus Fader, og naaede en hæderlig Alderdom.

29 Og der hans Hustrus Forældre døde, begrov han dem herligt.

30 Og han arvede deres og sin Fader Tobias's Gods.

31 Og han døde, hundrede og syv og tyve Aar gammel, i Ekbatana i Medien.

32 Og han hørte, før han døde, at Ninive, som Nebukadnezar og Asverus indtoge, blev ødelagt, og han glædedes, før han døde, over Ninive.