Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Judiths bog

Kapitel 2

Holofernes faar Befaling at stride imod alle de Folk, som ikke have villet komme Nabukodonosor til Hjælp, 1-6; Holofernes ruster sig og undertvinger en Del af disse Folk, 7-16.

1 Og i det attende Aar, paa den to og tyvende Dag i den første Maaned, blev der Tale i Nabukodonosors, Assyrernes Konges, Hus, om at hævne sig paa hele Jorden, saaledes som han havde udtalt sig.

2 Og han sammenkaldte alle sine Tjenere og alle sine store Herrer.

3 Og han fremsatte for dem sit hemmelige Raad og opregnede for dem al Jordens Ondskab med sin Mund; og de dømte, at man burde ødedllægge alt Kød, som ikke havde adlydt hans Munds Ord.

4 Og dette skete, der han havde endt sit Raad, da kaldte Nabukodonosor, Assyrernes Konge, sin Krigsøverste Holofernes, som var den anden næst ham, og sagde til ham: Dette siger den store Konge, al Jordens Herre:

5 Se, du skal drage ud fra mit Ansigt og tage med dig Mænd, som kunne stole paa deres Styrke, af Fodfolk indtil hundrede og tyve Tusinde, og en Mængde Heste tillige med Ryttere, tolv Tusinde. Og du skal uddrage imod hele det Land imod Vesten, fordi de ikke løde min Munds Ord; og du skal forkynde dem, at de skulle holde mig Jord og Vand beredt, fordi jeg vil fare ud i min Vrede imod dem og bedække hele Landet med min Hærs Fødder og give dem til Rov for den; og deres saarede skulle fylde deres Dale og Bække, eg en overskyllende Flod skal fyldes med deres døde; og Fangerne Vil jeg føre til al Jordens yderste Grænser. Men du skal drage ud og forud indtage mig hele deres Landemærke, og de skulle give sig under dig, og du skal forvare mig dem til deres Strafs Dag.

6 Men dit Øje skal ikke Skaane de ulydige, at du jo overgiver dem til Mord og Rov i alt dit Land. Thi saa sandt jeg og mit Riges Kraft lever, hvad som jeg har talt, det skal jeg ogsaa udføre med min Haand. Og du maa ikke overtræde eet eneste af din Herres Ord, men du skal nøjagtigt fuldkomme dem, saaledes som jeg har befalet dig, Og ikke opsætte at udføre dem.

7 Saa drog Holofernes ud fra sin Herres Ansigt og kaldte alle de vældige og Krigsøversterne og Befalingsmændene over den assyriske Hær, og han talte udvalgte Mænd til Strid, saaledes som hans Herre havde befalet ham, henved hundrede og tyve Tusinde og Bueskytter til Hest tolv Tusinde.

8 Og han opstillede dem saaledes, som en Krigshær skikkes i Orden; og han tog Kameler og i Asener og Muler til, hvad de havde at føre, en saare stor Mængde og i Faar og Øksne og Geder, paa hvilke der ej var Tal, til deres Forraad,

9 Og Levnedsmidler for hver Mand i Mængde,

10 og Guld og Sølv af Kongens Hus saare meget.

11 Og han drog ud paa Tog, han og al hans Hær, for at komme forud for Kong Nabukodonosor og for at bedække alt Landet imod Vesten med deres Vogne og Ryttere og udvalgte Fodfolk. Og en stor blandet Hob som Græshopper og som Sandet paa Jorden drog ud med dem; thi der var ikke Tal paa dem, saa mange vare de.

12 Og de droge ud fra Ninive tre Dages Rejse over Bektileths Mark og lejrede sig fra Bektileth nær ved det Bjerg, som er til venstre for Øvrekilikien; og han tog al sin Hær, Fodfolk og Ryttere og sine Vogne og for derfra til Bjergene.

13 Og han slog Fud og Lud og plyndrede alle Rasis Børn, og Ismaels Børn, som boede over for Ørkenen, Sønden for Kellon.

14 Og han gik over Eufrat og drog igennem Mesopotamien og forstyrrede alle de befæstede Stæder, som laa ved Bækken Abrona, lige indtil Havet; og han indtog Cilicias Landemærke og slog alle dem, som stode imod ham, og han kom til Jafets Grænser, som ere imod Sønden over for Arabien.

15 Og han omringede alle Midians Børn og opbrændte deres Telte og plyndrede deres Stalde.

16 Og han drog ned paa Damaskus's Mark i Hvedehøstens Tid og satte Ild paa alle deres Agre og Ødelagde Faarehjordene og Fæhjordene og plyndrede deres Stæder og tømte deres Marker og slog alle deres unge Karle med skarpe Sværd; og Frygt og Rædsel for ham faldt paa alle dem, som boede ved Søkysten, dem, som vare i Siden og i Tyrus, og dem, som boede i Sur og Okina, og alle dem, som boede i Jemnaa; og de, som boede i Asdod og Askalon, frygtede saare før ham.