Bibeloversættelse

1871

1 Mosebog

Kapitel 11

1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.

2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.

3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.

4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.

5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.

6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.

7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.

8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.

9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.

10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.

11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.

12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.

13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.

14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.

15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.

16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.

17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.

18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.

19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.

20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.

21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.

22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.

23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.

24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.

25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.

26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.

27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.

28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.

29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.

30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.

31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.

32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.