Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Åbenbaringsbogen

Kapitel 1

1 Jesus Kristus' Aabenbaring, som Gud gav ham, for at han skulde vise dem, han har i sin Tjeneste, hvad der maa ske og det snart. Han sendte Bud med sin Engel til sin Tjener Johannes,

2 som har vidnet om Gudsordet og Jesus-Kristus-Vidnesbyrdet, og lod ham vide, hvad alt det var, som han saa.

3 Lyksalig den, som forelæser, og de som lytter til det, Profetien har at melde, og passer godt paa det, som i den staar skrevet, for Tiden er nær.

4 Fra Johannes til de syv Menigheder i Asien. Naade være med jer og Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv Aander, som stædes for hans Trone,

5 og fra Jesus Kristus, det trofaste Vidne, Dødsrigets førstefødte og Jordens Kongers Overherre, ham som havde os kær og løste os ud af vore Synder med sit Blod

6 og gjorde os til et Kongerige, Helligdomstjenere for Gud sin Fader, ham tilhører Højheden og Vælden i alle Evighedernes Evigheder! Amen!

7 Se, der kommer han med Skyerne, og hvert Øje skal se ham, ja de med, som har gennemboret ham. Og jamre over ham skal alle Stammer paa Jorden. Ja - Amen!

8 Jeg er A og Ø, siger Herre-Gud, han som er, og som var, og som kommer, den alraadende.

9 Jeg Johannes, jeres Broder og fælles med jer om Trængslen og Kongeriget og om ej at vige fra Jesus, blev for Gudsordets Skyld og Jesusvidnesbyrdet ført til den Ø, der hedder Patmos.

10 Ført i Aand paa Herrens Dag hørte jeg bag mig en stærk Røst som Basunklang sige:

11 Skriv, hvad du ser, i en Bog, og send de syv Menigheder den til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Tyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikia.

12 Saa vendte jeg mig om for at se, hvad det var for en Røst, der talte med mig. Og da jeg vendte mig om,

13 saa jeg syv Lysestager af Guld og midt imellem Stagerne en menneskelig Skikkelse iført en fodsid Kjortel og omgjordet ved Brystet med Guldbælte.

14 Men hans Hoved og Haaret var hvidt som snehvid Uld, og hans Øjne var som den klare Lue,

15 og hans Fødder lignede Malm, naar det glødes i Ovn, og hans Røst lød som mange Bølgers Brusen.

16 Og han stod med syv Stjerner i sin højre Haand og med et Sværd tveægget og hvast, som udfor af hans Mund. Og hans Udseende var, ret som Solen skinner af al sin Magt.

17 Og da jeg saa ham, sank jeg som død ned for hans Fødder. Men han lagde sin højre Haand paa mig og sagde: Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste

18 og den levende. Og jeg led Døden, men se nu - levende er jeg i alle Evighedernes Evigheder. Og jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler.

19 Saa skriv da ned, hvad du nu har set, baade hvad der er, og hvad der siden skal komme:

20 de syv Stjerners Løndom, dem du har set i min højre Haand, og de syv Stager af Guld. De syv Stjerner er Engle, som hører de syv Menigheder til, og de syv Stager er syv Menigheder.