Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Åbenbaringsbogen

Kapitel 10

1 Saa, saa jeg en anden vældig Engel fare ned fra Himlen hyllet i en Sky og med Regnbuen paa sit Hoved. Hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildstøtter,

2 og han havde en lille Bog aabnet i Haanden. Saa satte han sin højre Fod paa Havet og den venstre paa Jorden

3 og raabte saa højt, som en Løve brøler: Og da han raabte, lod de syv Tordenbrag deres Drøn tale.

4 Og da de syv Tordenbrag talte, vilde jeg lige til at skrive. Men saa hørte jeg en Røst fra Himlen sige: Forsegl de syv Tordentaler, og skriv det ikke op.

5 Og Englen, som jeg saa staaende paa Havet og Jorden, løftede sin højre Haand mod Himlen

6 og svor ved ham, som lever i alle Evighedernes Evigheder, ham som har skabt Himlen med alt, hvad deri er, og Jorden med alt, hvad derpaa er, og Havet med alt, hvad deri er, at nu skal der ikke gives Tidsfrist længere,

7 men i de Dage, da den syvende Engel lader sig høre, naar hans Basun vil gjalde, da vil Guds Løndomsraad være fuldbyrdet, saadan som han har givet sine Husfolk, Profeterne Glædesbud derom.

8 Saa taler den Røst, jeg hørte før fra Himlen, med mig igen og siger: Gaa hen og tag den Iille Bog, der ligger aaben i Englens Haand, som staar paa Havet og paa Jorden.

9 Saa gik jeg hen til Englen og sagde til ham, om han vilde give mig den lille Bog. Og han siger til mig: Tag den og spis den op. Saa vil den volde dig Smerte i Maven, men i din Mund skal den være sød som Honning.

10 Saa tog jeg den lille Bog af Englens Haand og spiste den op, og den var honningsød i min Mund, men jeg følte Smerte i Maven, da jeg spiste den.

11 Du maa igen, siger de til mig, varsle over mange Brodersamfund og Borgersamfund og Modersmaal og Konger.