Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Åbenbaringsbogen

Kapitel 11

1 Saa blev der givet mig et Rør, der lignede en Kongestav, med de Ord: Træd frem og maal Guds Tempel og Altret og, hvormange der tilbeder derinde.

2 Men Forgaarden udenfor Templet stød den ud og maal den ikke. For den er given Hedningefolkene. De skal træde den hellige Stad under Fødder i toogfyrretyve Maaneder.

3 Saa giver jeg mine to Vidner at varsle i et tusinde to hundrede og tresindstyve Dage klædte i Sæk.

4 De er de to Olietræer og de to Lysestager, som staar for Jordens Herres Ansigt.

5 Og vil nogen gøre dem Fortræd, farer der Ild ud af deres Mund og fortærer deres Fjender. Ja, hvis nogen faar i Sinde at gøre dem Fortræd, maa han fældes paa den Vis.

6 Disse har Fuldmagt til at lukke for Himlen, for at ingen Regn skal give Væde, mens de varsler. Og de har Fuldmagt over Strømmene til at forvandle dem til Blod og til at slaa Jorden med allehaande Plager, saa tidt de vil.

7 Men naar de har ført deres Vidnesbyrd tilende skal Vilddyret, som dukker op af Dybet, yppe Krig imod dem, overvinde og fælde dem.

8 Og deres Lig skal ligge paa Gaden i den store Stad, som i aandelig Forstand kaldes Sodoma og Ægypten, der hvor ogsaa deres Herre er korsfæstet.

9 Og i tre og en halv Dag ses deres Lig fra de forskellige Broderskaber og Stammer og Tungemaal og Borgerskaber. ' Og man tillader ikke, at Ligene af dem lægges i Grav.

10 Og de, som bor paa Jorden, fryder sig over deres Ufærd og er vell tilmode og sender hverandre Gaver, fordi disse to Profeter var ikke til at holde ud for dem, der bor paa Jorden.

11 Men tre og en halv Dag derefter kom der Livsaande fra Gud i dem, saa de rejste sig op paa deres Fødder. Og stor Rædsel greb dem, som saa paa dem.

12 Saa hørte de en mægtig Røst fra Himlen sige til dem: Kom her op! Og saa for de op til Himmels i Skyen, og det saa deres Fjender paa.

13 Og saa i den samme Stund skete der et stort Jordskælv, saa en Tiendedel af Staden styrtede sammen. Og i Jordskælvet blev syv tusinde Menneskenavne slaaet ihjel. Men de øvrige blev skrækslagne og gav Himlens Gud Ære.

14 Det andet Veraab er forbi. Pas paa! Det tredje Veraab kommer hurtigt.

15 Saa blæste den syvende Engel i Basun, og saa lod mægtige Røster sig høre i Himlen og sagde: Saa blev da Kongedømmet over Verden vor Herres og hans Salvedes, og i alle Evighedernes Evigheder skal han være Konge.

16 Og de fireogtyve Ældste, som stædes for Guds Ansigt, de, som sidder paa deres Troner, kastede sig ned paa deres Ansigt og hyldede Gud

17 og sagde: Vi takker dig Herre alraadende Gud, du som er, og som var, fordi du har hævdet din Magt og Vælde og indtaget Kongesædet.

18 Og Hedningefolkene harmedes, men saa kom din Vrede og Tiden til, at de døde maa dømmes og Lønnen gives dine Husfolk, Profeterne og de hellige og dem, som frygter dit Navn, de smaa med de store - og de, der ødelægger Jorden, ødelægges.

19 Saa aabnedes Gudshuset i Himlen, saa hans Pagts Ark kom tilsyne i hans Hus. Og der kom Lyn og Bulder og Tordenbrag og Jordskælv og svær Hagl.

Konstantin Hansen

Åbenbaringsbogen
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22