Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Åbenbaringsbogen

Kapitel 19

1 Næst efter dette hørte jeg som et mægtigt Kor af en stor Skare i Himlen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Højheden og Magten er vor Guds?

2 For hans Domme er rigtige og retfærdige. For han har dømt den store Skøge, som ødelagde Jorden med sit Horeri, og krævet sine Husfolks Blod af hendes Haand.

3 Og anden Gang sagde de: Halleluja! Og Røgen fra hende opstiger i alle Evighedernes Evigheder.

4 Og de fireogtyve Ældste og de fire levende kastede sig ned og hyldede Gud, ham som sidder paa Tronen, og sagde: Amen, Halleluja!

5 Saa lød der en Røst fra Tronen, som sagde: Lovsyng vor Gud, I som frygter ham, de smaa med de store!

6 Og saa hørte jeg som et Kor af en stor Skare og som mange Bølgers Brusen og som et Bulder af vældige Tordenbrag sige: Halleluja! Fordi Herren vor Gud den alraadende indtog Kongesædet.

7 Fryde og glæde os vil vi og give ham Pris,. Fordi Lammets Bryllupsdag er kommet, og hans Hustru har gjort sig rede.

8 Og det blev hende givet at klæde sig i blændende hvidt rent Lin. Linet er jo de helliges fuldgyldige Ret.

9 Skriv, siger han saa til mig: Lyksalige er de, som er budne til Lammets Bryllupsnadver, Og saa siger han til mig: Disse er de rette Guds Ord.

10 Saa kastede jeg mig ned for hans Fødder for at tilbede ham. Men han siger til mig: Gør det endelig ikke. Jeg tilhører den samme Husstand som du og dine Brødre, de som har Jesus-Vidnesbyrdet. Tilbed Gud. Det er netop JesusVidnesbyrdet, der er Profetiens Aand.

11 Saa, saa jeg Himlen aabnet, og der ser jeg en hvid Hest, og han, som rider paa den, trofast og sandfærdig kaldes han. Han dømmer og han strider, som Ret er.

12 Men som den klare Lue er hans Øjne, og der er mange Kroner paa hans Hoved, og et Navn har han opskrevet, som ingen kender uden han selv.

13 Han er iført en Klædning farvet i Blod, og man har kaldt ham: Guds Ord.

14 Og Hærskarerne i Himlen følger ham paa hvide Heste iført rent hvidt Lin.

15 Og der farer et hvast Sværd ud af hans Mund til at slaa Hedningefolkene med. Det er ham, der skal vogte dem med Hyrdestav af Jern, og det er ogsaa ham, der skal træde Persen med Vinen med Varslet med Vreden fra Gud den alraadende.

16 Og han har paa Klædningen ved sin Lænd et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.

17 Saa, saa jeg, der var en Engel, der stod i Solen og raabte med høj Røst til alle Fuglene, som svæver højt oppe under Himlen: Kom hid og samles til Guds store Aftensmaaltid

18 for at æde døde Kroppe af Konger og Hærførere og Kæmper, af Heste og Ryttere, af alle baade fribaarne og Trælle, smaa og store.

19 Og saa, saa jeg Vilddyret og Jordens Konger og deres Hære samlede for at gøre Alvor af Krigen mod ham, som rider paa Hesten, og hans Hær.

20 Saa blev Vilddyret grebet og Løgnprofeten med, han som havde gjort Tegnene for det, hvormed han havde forvildet dem, der tog Dyrets Mærke og bøjede Knæ for dets Billede! Levende blev de to kastede i den svovlflammende Ildsø.

21 Og de øvrige blev dræbte med Rytterens Sværd, som udfor af hans Mund. Saa blev alle Fuglene mættede af deres døde Kroppe.