Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Brevet til Galaterne 5

1 Friheden skal vi nyde, dertil har Kristus frigjort os. Saa staa da fast, og lad jer ikke spænde under Trælleaag paany.

2 Ser I, det siger jeg Paulus jer, at, hvis I lader jer omskære, er Kristus jer ingen Nytte til,

3 men det er endnu engang mit Alvorsord til ethvert Menneske, som lader sig omskære, al det er hans Skyldighed at holde hele Loven.

4 Jeres Forhold til Kristus er brudt, naar I bygger jeres Ret paa en Lov. I er falden ud af Naadestanden.

5 For med Aand af Tro gør vi os Haab om Ret.

6 For i Kristus Jesus har hverken Omskærelse eller Ikkeomskærelse noget at betyde, men kun Tro, som har sin Styrke i, hvad Kærlighed formaar.

7 I var kommen saa godt i Gang. Hvem har lagt jer Hindringer i Vejen for at lade Sandhed raade?

8 Der har I ikke ladet jer raade af den, som indbød jer.

9 En lille Smule Sur-dejg syrer hele Dejgen.

10 Jeg har den Tillid til jer i Herren at I ikke vil skifte Sind. Men den, der ikke kan lade jer Fred, skal faa sin Dom at føle, hvem han saa end er.

11 Og jeg, Brødre, gaar jeg endnu og forkynder Omskærelse hvorfor bliver jeg da endnu forfulgt? Saa er Korsets Mènstød (Forargelse) jo ryddet afvejen.

12 Godt og vel var det, om de, der gør jer ustyrlige, vilde helt skære sig løs fra jer.

13 For det var Meningen, Brødre, med jeres Indbydelse, at I skulde have jeres Frihed, kun ikke den Frihed, der slipper den sanselige Natur løs. Tværtimod, I skal være hverandre til Tjeneste med Kærligheden.

14 For i et Ord har hele Loven sin Opfyldelse - i det: Du skal elske din Næste som dig selv.

15 Men hvis I bider hverandre og æder hverandre, saa pas paa, at I ikke bliver ædt op af hverandre.

16 Men jeg siger: Før jeres Liv i Aand, saa gaar det aldrig saa vidt, at I gennemfører, hvad sanselig Natur higer efter.

17 For sanselig Drift gaar Aanden imod og Aandens Drift Sanseligheden imod. For de modvirker hinanden indbyrdes og vil hindre jer i at gøre, som I selv vil.

18 Men naar I drives af Aand, er I ikke under Lov.

19 Den sanselige Naturs Gerninger er kendelige nok: Det er Løsagtighed, Urenhed, Tøjlesløshed,

20 Afgudsdyrkelse, Troldom, Uvenskab, Kiv, Nid, Trusler, Rænker, Tvedragt, Splittelse,

21 Misundelse, Drukkenskab og Udskejelser og andet lignende, hvorom jeg siger jer forud og har sagt det før, at de, som giver sig af med sligt, skal ikke arve Gudsriget.

22 Men den Frugt, Aanden bærer, er Kærlighed, Glæde, Fred, Taalsomhed, Tjenstvillighed, Godhed, Trofasthed,

23 Ydmyghed, Selvbeherskelse. Sligt forbyder ingen Lov.

24 Men de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet den sanselige Natur med dens Lidenskaber og Drifter.

25 Lever vi i Aand, saa lad os ogsaa følge Aandens Leveregler.

26 Lad os ikke bilde os noget ind, vække hverandres Misundelse og se skævt til hverandre.

Konstantin Hansen

Brevet til Galaterne
1 2 3 4 5 6