Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Johannes.

Kapitel 10

1 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Indgangen, men springer over andetsteds, han er Tyv og Røver.

2 Men den, som gaar ind gennem Indgangen, er Faarenes Hyrde.

3 For ham lukker Ledvogteren op, og Faarene hører ham kalde, og han kalder ad sine egne Faar, hvert især, og fører dem ud.

4 Naar han saa har faaet alle dem ud, som er hans, gaar han foran dem. Og Faarene følger ham, fordi de kender hans Stemme.

5 Men en fremmed følger de ikke. Ham flygter de for, fordi de kender ikke de fremmedes Stemme.

6 Denne Lignelse fortalte Jesus for dem; men de kunde ikke forstaa, hvad det var, han talte til dem om.

7 Saa sagde Jesus igen: Sandelig sandelig siger jeg jer, at Jeg er Faarenes Indgangsdør.

8 Alle de, der kom før mig, er Tyve og Røvere. Men dem hørte Faarene ikke efter.

9 Jeg er Indgangen. Naar nogen gaar ind gennem mig, saa er han vel faren, og han skal gaa ud og ind og finde Føden.

10 Tyven kommer ikke for andet end for at stjæle og slagte og øde. Jeg er kommen, for at de skal leve og have rigeligt at leve af.

11 Jeg er den gode Hyrde. Den gode Hyrde sætter Livet til for Faarenes Skyld.

12 Daglejeren, som slet ikke er Hyrde, og Faarene er ikke hans, forlader Faarene og flygter, naar han kan se Ulven komme. Og saa røver Ulven dem og jager dem fra hinanden.

13 For han gaar for Dagløn og bryder sig ikke om Faarene.

14 Jeg er den gode Hyrde og kender mine, og de kender mig,

15 ligesom Faderen kender mig og jeg Faderen. Og jeg sætter mit Liv til for Faarene.

16 Jeg har ogsaa andre Faar, som ikke hører til denne Fold. Dem skal jeg ogsaa føre, og de skal høre mig kalde, og saa bliver der en Hjord, en Hyrde.

17 Det elsker Faderen mig for, at jeg sætter mit Liv til for igen at tage det.

18 Der er ingen, der tager det fra mig. Nej, jeg sætter det til af egen Drift. Det staar mig frit for at sætte det til, og det staar mig frit for at tage det tilbage igen. Det har min Fader givet mig Paalæg om.

19 Saa kunde Judæerne igen ikke blive enige for disse Ords Skyld.

20 Og saa var der mange, der sagde: Han er besat og fra Forstanden. Hvad hører I ham for?

21 Andre sagde; Det er ikke en besat Mands Tale. Kan vel en ond Aand aabne blindes Øjne?

22 Saa indtraf Tenapelvielsesfesten i Jerusalem. Det var Vinter.

23 Og Jesus færdedes i Helligdommen i Salomons Søjlegang.

24 Saa flokkedes Judæerne om ham og sagde til ham: Hvorlænge holder du os i spændt Forventning? Hvis du er den Salvede, saa sig os det rent ud.

25 Jesus svarede: Jeg har sagt jer det; men I tror det ikke. De Gerninger, jeg gør i min Faders Navn, de vidner om mig.

26 Men I tror ikke, fordi I hører ikke til mine Faar.

27 Mine Faar hører mig kalde, og jeg kender dem, og de følger mig.

28 Og jeg giver dem evigt Liv, og de skal aldrig i Evighed gaa tilgrunde. Og ingen skal rive dem af min Haand.

29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og der er ingen, der kan rive dem ud af min Faders Haand.

30 Jeg og Faderen er et.

31 Saa samlede Judæerne igen Sten for at stene ham.

32 Jesus svarede dem: Mange gode Gerninger har jeg vist jer af Faderens. Hvilken af disse Gerninger er det, I stener mig for?

33 Judæerne svarede ham: Vi stener dig ikke for en god Gerning, men for at spotte, og fordi du gør dig selv til Gud, skønt du er et Menneske.

34 Jesus svarede dem: Staar der ikke skrevet i jeres Lov: „Jeg sagde: I er Guder."

35 Naar den har kaldt dem Guder, som Gudsordet kom til og Skriften kan man ikke sætte sig ud over —

36 siger I saa om ham, som Faderen helligede og sendte til Verden: „du spotter", fordi jeg sagde: „Jeg er Guds Søn" ?

37 Hvis jeg ikke gør min Faders Gerninger, skal I ikke tro mig.

38 Men gør jeg dem, saa tro Gerningerne, om I end ikke tror mig selv; for at I kan faa det at vide og saa vide det, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.

39 Saa stræbte de efter at gribe ham. Men han slap dem ud af Hænderne.

40 Atter drog han bort over til den anden Side af Jordan, der hvor Johannes først holdt til, mens han døbte, og der blev han.

41 Og der kom mange til ham, og de sagde: Johannes gjorde vel ingen Tegn. Men alt hvad Johannes sagde om ham her, det var sandt.

42 Og mange troede paa ham der.