Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Johannes.

Kapitel 17

1 Efter at Jesus havde sagt dette, saa han op til Himlen og sagde: Fader, Tiden er kommen. Giv nu din Søn Højhed og Ære, for at din Søn kan hævde din Højhed og Ære,

2 ligesom du har givet ham Magt og Myndighed over alle og enhver, for at alt det, du har givet ham, dem skal han give evigt Liv.

3 Det evige Liv, det er, at de kender dig, den eneste virkelige Gud og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

4 Jeg har hævdet din Ære paa Jorden ved at føre det Værk tilende, som du gav mig at udrette.

5 Saa giv du nu ogsaa mig, Fader den samme Højhed og Ære, som jeg havde hos dig, før Verden var til.

6 Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, du tog ud af Verden og gav mig. De hørte dig til, og du gav mig dem, og de har varet dit Ord vel.

7 Nu ved de, at alt det, du har givet mig, kommer fra dig.

8 For, hvad du gav mig at udtale, har jeg givet dem, og de tog imod det, og de kendte forvist, at fra dig er jeg udgaaet, og de troede, at det var dig, der sendte mig.

9 Jeg beder for dem. Det er ikke Verden, jeg beder for, men dem, du har givet mig. For de hører dig til.

10 Og alt, hvad mit er, er dit, og dit er mit, og jeg er kommen til Ære i dem.

11 Jeg er ikke mere i Verden, men de er i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! Bevar dem i dit Navn, det som du har givet mig, for at de maa være et ligesom vi.

12 Mens jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, det som du har givet mig, og jeg passede paa, saa ingen af dem gik tabt undtagen den, der maatte gaa tabt, for at Skriften skulde gaa i Opfyldelse.

13 Nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg om her i Verden, for at de fuldtud skal føle den samme Glæde som jeg selv.

14 Jeg har givet dem dit Ord, og Verden var dem hadefuld, fordi det ikke er Verden, der har gjort dem til det, de er, ligesaalidt som det er Verden, der har gjort mig til det, jeg er.

15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem bort fra Verden, men at du vil bevare dem fra det Onde.

16 Verden har ikke gjort dem til det, de er, saa lidt som Verden har gjort mig til det, jeg er.

17 Giv dem Helligelse i Sandheden. Dit Ord er Sandhed,

18 Som du sendte mig til Verden, har jeg ogsaa sendt dem til Verden.

19 Og jeg vier mig selv for dem, for at ogsaa de mim blive viede i Sandhed.

20 Det er ikke dem alene, jeg beder for, men ogsaa dem, som har Troen paa mig gennem deres Ord,

21 for at alle maa blive ét, for at ligesom du Fader er i in ig og jeg i dig, ogsaa de maa være et i os, for at Verden maa tro, at det var dig, der sendte mig.

22 Den Højhed og Ære, du har givet mig, har jeg ogsaa givet dem, for at de skal være et, ligesom vi er et,

23 jeg i dem og du i mig, for at de skal naa at være fuldkommen ét, for at Verden skal faa at vide, at det var dig, der sendte mig, og at du elskede dem, som du elskede mig.

24 Fader, jeg vil gerne, at det, du har givet mig, skal være hos mig, der hvor jeg er, for at de kan faa min Højhed og Ære at se, som du har givet mig, fordi du elskede mig før Verden blev grundlagt.

25 Fader — som du hedder med Rette — og Verden kendte dig dog ikke. Men jeg kendte dig, og disse kendte, at det var dig, som sendte mig.

26 Og jeg lærte dem dit Navn at kende og vil gøre det, for at den Kærlighed, du elskede mig med, maa være Kærlighed til dem, og i dem er jeg.