Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Johannes.

Kapitel 2

1 Den tredie Dag stod der et Bryllup i Kana i Galilæa, og Jesus' Moder var med;

2 men Jesus og hans Lærlinge blev ogsaa budne til Bryllupet.

3 Da Bryllupsvinen slap op, saa de ingen Vin havde, siger Jesus' Moder til ham: De har ikke mere Vin.

4 Jesus siger til hende: Hvad har jeg at gøre for dig? Min Tid er ikke kommen endnu.

5 Hans Moder siger til Folkene: Gør alt, hvad han siger.

6 Saa var der seks Kummer af Sten, som stod der ifølge jødisk Renselsesskik og kunde rumme hver 20 eller 30 Kander.

7 Jesus siger til dem: Fyld Kummerne med Vand; og de fyldte dem lige til Randen.

8 Saa siger han til dem: Øs nu, og bær det til Skafferen. Det gjorde de.

9 Men da Skafferen smagte paa Vandet, som var blevet til Vin — og han vidste ikke, hvor det kom fra, men det vidste Folkene, som havde øst Vandet op — saa kaldte Skafferen paa Brudgommen

10 og siger til ham: Man sætter altid først den gode Vin frem og naar de bliver berusede, saa den ringere. Du har gemt den gode Vin lige til nu.

11 Dermed gjorde Jesus Begyndelsen til Tegnene i Kana i Galilæa og lagde sin Højhed og Herlighed for Dagen, og hans Lærlinge troede paa ham.

12 Derefter drog han til Kafarnaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Lærlinge og blev der en kort Tid.

13 Saa var Judæernes Paaske nær forestaaende, og Jesus rejste til Jerusalem.

14 I Helligdommen fandt han dem siddende, som solgte Køer og Faar og Duer, og dem som byttede Penge.

15 Saa snoede han sig en Pisk af Snore og drev dem alle og Faarene og Køerne med ud af Helligdommen, spredte Pengebytternes Smaapenge og væltede Boldene

16 og sagde til dem, der solgte Duer: Bort med dette! Gør ikke min Faders Hus til en Krambod.

17 Det mindede hans' Lærlinge om, at der staar skrevet: „Den Iver for dit Hus vil fortære mig".

18 Judæerne tog da til Genmæle og sagde til ham: Hvad for et Tegn viser du os, siden du bærer dig saadan ad?

19 Jesus svarede dem: Bryd dette Tempel ned, saa vil jeg rejse det igen paa tre Dage.

20 Saa! sagde Judæerne. I seksogfyrretyve Aar er der bygget paa dette Tempel, og saa vil du rejse det igen paa tre Dage.

21 Men han talte om det Tempel, som var hans Legeme.

22 Da han stod op fra de døde, mindedes hans Lærlinge da ogsaa, at han havde sagt det, og saa troede de paa Skriften og paa det Ord, Jesus havde sagt.

23 Mens han var i Jerusalem i Paasken, kom under Højtiden mange til at tro paa hans Navn ved at se paa de Tegn, han gjorde.

24 Men Jesus betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle.

25 Og han behøvede ikke Andenmands Vidnesbyrd om Mennesket, for han vidste godt selv, hvad der boede i Mennesket.