Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Johannes.

Kapitel 20

1 Den første Dag i Ugen, saa tidligt, at det endnu var mørkt, kommer Maria fra Magdala til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven.

2 Saa løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Lærling, ham som Jesus elskede, og siger til dem: De har taget Herren ud af Graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.

3 Saa gik Peter og den anden Lærling ud og kom til Graven.

4 Begge to løb de; men den anden Lærling løb foran hurtigere end Peter og kom først til Graven,

5 og han kiggede ind og ser Linnedtøjet ligge der, men gik ikke derind.

6 Saa kommer Simon Peter lige efter ham, og han gik ind i Graven, og han kan se, at Linnedtøjet ligger der

7 og Sveddugen, som han havde om Hovedet ikke liggende ved Linnedtøjet, men for sig selv foldet sammen et andet Sted.

8 Saa gik ogsaa den anden Lærling derind, han som kom først til Graven, og troede, da han saa.

9 For endnu vidste de ikke, at Skriften gik ud paa, at han maatte staa op af Døde.

10 Saa gik Lærlingene hjem igen til sit.

11 Men Maria stod grædende udenfor ved Graven. Og mens hun græd, kiggede hun ind i Graven,

12 og saa kan hun se to Engle sidde der, hvidklædte, en ved Hoved og en ved Fodenden, hvor Jesus' Legeme før laa.

13 De siger til hende: Hvad græder du for? Hun siger til dem: Fordi de har taget min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.

14 Som hun havde sagt det, vendte hun sig om og ser Jesus staa der for sine Øjne. Men hun vidste ikke, at det var Jesus.

15 Saa siger Jesus til hende: Hvad græder du for? Hvem søger du? Hun mente, det var Havemanden, og siger saa til ham: Herre, har du taget ham, saa sig mig, hvor du har lagt ham, for at jeg kan tage ham.

16 Jesus siger til hende: Maria! Saa vender hun sig om og siger: Rabbuni! Det betyder Lærer.

17 Jesus siger til hende: Rør mig ikke, for jeg er endnu ikke opfaret til Faderen. Men gaa til mine Brødre, og sig til dem, at nu farer jeg op til min og jeres Fader, min og jeres Gud.

18 Hun kommer da, Maria fra Magdala og fortæller Lærlingene, at hun har set Herren, og at saadan har han sagt til hende.

19 Da det blev Aften samme Dag, den første Dag i Ugen, og af Frygt for Judæerne Dørene holdtes lukkede, der hvor Lærlingene var, kom Jesus og stod midt iblandt dem. Og han siger til dem: Fred være med jer!

20 Efter at han havde sagt det, viste han dem Hænderne og Siden. Saa blev Lærlingene glade ved at se Herren.

21 Fred være med jer, siger han saa igen til dem. Som Faderen sendte mig, sender jeg ogsaa jer.

22 Og da han havde sagt det, aandede han paa dem og siger saa til dem: Modtag Helligaand.

23 Naar I tilgiver nogen deres Synder, saa er de dem tilgivne, og naar I nægter dem Forladelse, saa er den dem nægtet.

24 Tomas en af de tolv, Tvilling som de kalder ham, var ikke hos dem, da Jesus kom.

25 De andre Lærlinge sagde da til ham: Nu har vi set Herren. Men han sagde til dem: Uden at jeg ser Naglesaaret i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og min Haand i hans Side, kommer jeg ikke til at tro.

26 Saa otte Dage efter var hans Lærlinge igen inden Døre og Tomas med dem. Jesus kommer, skønt Dørene var lukkede, og stod midt i Kredsen og sagde: Fred være med jer.

27 Derpaa siger han til Tomas: Kom her med din Finger, og se her mine Hænder, og kom med din Haand og stik den i min Side. Og bliv saa ikke vantro men troende.

28 Tomas svarede ham: Min Herre og min Gud!

29 Jesus siger til ham: Du har troet, fordi du har set mig. Lyksalige er de, som tror uden at se.

30 Mange andre Tegn, som ikke er optegnede i denne Bog. gjorde Jesus i sine Lærlinges Paasyn.

31 Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er den Salvede, Guds Søn, og for at I troende skal eje Livet i hans Navn.