Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Johannes.

Kapitel 5

1 Sidenhen holdt Judæerne Højtid, og Jesus rejste til Jerusalem.

2 Der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa hebraisk kaldes Betesda, og hvortil der hører fem Søjlegange.

3 Derinde laa en Mængde svagelige, blinde, Krøblinge og hentærede, som ventede paa, at Vandet skulde komme i Bevægelse.

4 For til visse Tider får en Engel ned i Dammen og bragte Vandet i Oprør. Den første, som da steg ned, efter at Vandet var kommet i Bevægelse, han blev rask, hvad det saa end var for en Syge, han led af.

5 Der var en Mand, som havde baaret paa sin Sygdom i 38 Aar.

6 Som nu Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget der længe, siger han til ham: Vil du gerne blive rask?

7 Herre, svarede den syge ham, jeg har ikke et Menneske til at hjælpe mig ud i Dammen, naar Vandet kommer i Bevægelse. Og lige naar jeg kommer, er der en anden, der gaar ned før mig.

8 Jesus siger til ham: Rejs dig op, og tag dit Leje, og gaa saa.

9 Straks blev Manden rask, han tager sit Leje, og saa gaar han. Men det var Sabbat den Dag.

10 Judæerne sagde da til ham, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, og du maa ikke bære dit Leje.

11 Han svarede dem: Den, som gjorde mig rask, sagde: Tag dit Leje og gaa saa.

12 De spurgte ham: Hvem var den Mand, som sagde til dig: Tag og gaa med det?

13 Men den helbredte vidste ikke, hvem det var, for Jesus havde unddraget sig, idet der var mange Folk samlede paa Stedet.

14 Senere træffer Jesus ham i Helligdommen og siger til ham: Ja, nu er du bleven rask. Bliv ikke mere ved med at synde, for at der ikke skal ramme dig det, der er værre.

15 Manden gik og sagde til Judæerne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask,

16 og det gav Anledning til, at Judæerne vilde anklage Jesus for, at han gjorde de Gerninger paa Sabbaten.

17 Han svarede dem: Min Fader arbejder endnu, og det gør jeg ligesaa.

18 Af den Grund stræbte Judæerne saa meget mere efter at slaa ham ihjel; fordi han ikke blot satte sig ud over Sabbaten, men endog sagde, Gud var hans egen Fader, og gjorde dermed sig selv til Guds Lige.

19 Dertil svarede Jesus dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer. Sønnen kan ingenting gøre af sig selv, men kun, hvad han ser Faderen gøre. For, hvad han gør, det gør Sønnen efter.

20 For Faderen har Sønnen kær og viser ham alt, hvad han selv gør. Og han skal til jeres Forundring vise ham endnu større Gerninger end disse.

21 For ligesom Faderen vækker de døde og gør dem levende, saadan gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.

22 For Faderen dømmer hellerikke nogen, men har overdraget Dommen helt til Sønnen,

23 for at alle skal ære Sønnen ligesom Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som sendte ham.

24 Sandelig, sandelig siger jeg jer, at den, som hører mit Ord og tror paa ham, som sendte mig, har evigt Liv, og der venter ham ingen Dom. Nej, han har gjort Skridtet fra Døden over til Livet.

25 Sandelig, sandelig siger jeg jer, at den Time slaar, og nu er den inde, da de Døde skal høre Guds Søn kalde, og de, der hører det, skal leve.

26 For ligesom Faderen har Liv i sig selv, saadan har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv

27 og givet ham Myndighed til at holde Dom, fordi han er Menneskesøn.

28 I skal ikke undre jer herover, for den Time slaar, da alle de, der ligger i deres Grave, skal høre ham kalde

29 og skal da gaa frem, de, som har gjort det gode, til Livsopstandelse, de som har taget sig for, det, som er slet, til Domsopstandelse.

30 Jeg kan ingenting gøre af mig selv. Som jeg hører, saa dømmer jeg, og den Dom, jeg fælder, er retfærdig. For jeg fremmer ikke min Vilje, men hans Vilje, som sendte mig.

31 Hvis jeg vidner om mig selv, gælder mit Vidnesbyrd ikke.

32 Der er en anden, der vidner om mig, og I ved, at hvad han vidner om mig, det gælder.

33 I sendte Bud til Johannes, og han har givet Sandheden Vidnesbyrd.

34 Jeg kalder ikke noget Menneske til Vidne; men dette siger jeg kun, for at I skal blive frelste.

35 Han var Lyset, det brændende og lysende. Men I brød jer kun for en Tid om at fryde jer i hans Lys.

36 Men jeg har et Vidnesbyrd, som er større end Johannes'. For de Gerninger, min Fader har givet mig at gennemføre, selve de Gerninger, jeg gør, vidner om mig, at det er Faderen, der har sendt mig.

37 Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig. Aldrig har I hørt hans Stemme eller set hans Skikkelse.

38 Og hans Ord har I ikke saadan, at det bliver i jer, fordi den, som han har sendt, ham tror I ikke.

39 I gransker Skrifterne; for I mener, I har evigt Liv i dem. Og saa er det dem, der vidner om mig.

40 Men I vil ikke komme til mig for at have Liv.

41 Jeg henter ikke Ros hos Mennesker,

42 men jeg ved om jer, at I ikke har Gudskærligheden i jer.

43 Jeg kommer i min Faders Navn, men I tager ikke imod mig. Hvis der kommer en anden i sit eget Navn; saa tager I imod ham.

44 Hvor kan I tro, I som lader jer rose af hverandre indbyrdes; men at roses af den eneste Gud, stræber I ikke efter.

45 I skal ikke tænke, at jeg vil anklage jer for Faderen. Den, der anklager jer, er Moses, ham som i har sat jert Haab til.

46 For troede I Moses, saa troede I vel mig. For om mig har han skrevet.

47 Men tror I ikke, hvad han har skrevet, hvor skulde I saa tro, hvad jeg taler?