Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Johannes.

Kapitel 7

1 Siden færdedes Jesus i Galilæa. For Judæerne stræbte ham efter Livet, og derfor vilde han ikke færdes i Judæa.

2 Men Judæernes Løvhyttefest var nær forestaaende.

3 Saa sagde hans Brødre til ham: Du skulde tage herfra og rejse over til Judæa, for at dine Lærlinge ogsaa kunde se paa de Gerninger, du gør.

4 Der er da ingen, der lægger Skjul paa, hvad han gør, naar han vil kendes som den, han er. Lad al Verden faa at se, om du gør det eller ej.

5 For hans Brødre troede heller ikke paa ham.

6 Jesus siger til dem: Min Tid er ikke kommen endnu, men for jer er Tiden altid tilpas.

7 Verden kan ikke hade jer, men den hader mig, fordi jeg vidner imod den om, at dens Gerninger er onde.

8 Rejs I kun til Festen. Jeg rejser ikke til denne Fest, for den rette Tid er endnu ikke kommen for mig.

9 Saadan sagde han og blev i Galilæa.

10 Men da hans Brødre rejste til Festen, rejste han ogsaa, men i al Hemmelighed og ikke aabenlyst.

11 Saa søgte Judæerne da efter ham ved Højtiden. Hvor er han? sagde de.

12 Og der blev ført megen uforligelig Snak om ham i den forsamlede Mængde. Somme sagde: Han er saa god. Andre sagde: Nej, han vildleder det menige Folk.

13 Alligevel var der ingen, der udtalte sig frit om ham af Frygt for Judæerne.

14 Først midt under Højtiden gik Jesus op i Helligdommen og underviste.

15 Og Judæerne undrede sig: Hvor har han sin Lærdom fra, sagde de, da han ikke har staaet i Lære?

16 Jesus svarede dem da: Min Lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig.

17 Hvis nogen gerne vil gøre hans Vilje, saa skal han faa at vide, om den Lære har sin Kilde i Gud, eller om jeg taler af mig selv.

18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære. Men den, som søger hans Ære, som sendte ham, han er sanddru, og der er ingen Uredelighed hos ham.

19 Har Moses ikke givet jer Loven, men ingen af jer gør Alvor af Loven. Hvorfor søger I at slaa mig ihjel ?

20 Den forsamlede Mængde svarede: Er du besat, hvem søger at slaa dig ihjel?

21 Jesus svarede dem: En Gerning har I alle undret jer over, at jeg gjorde.

22 Nu vel! Moses har givet jer Omskærelsen, som dog ikke stammer fra Moses, men kan føres tilbage til Fædrene.

23 Og I omskærer et Menneske paa Sabbaten. Naar et Menneske faar Omskærelsen paa Sabbaten, for at Moseloven ikke skal brydes, kan I saa tage mig ilde op, at jeg har gjort et helt Menneske sund paa Sabbaten.

24 I skal ikke dømme efter Skinnet; nej, døm retfærdigt.

25 Saa var der nogen af dem fra Jerusalem, der sagde: Er det ikke ham, som de stræber efter Livet,

26 og nu taler han jo offentlig, og det er der ingen, der siger noget til. Og har de saa virkelig indset det, de raadende, at han er den Salvede?

27 Nej, men vi ved jo, hvor han er fra. Naar den Salvede kommer, saa ved ingen, hvor han er fra.

28 Saa raabte Jesus, mens han underviste i Helligdommen: Saa I kender mig, og I ved, hvor jeg er fra! Og jeg er dog ikke kommen af egen Drift; men den Sanddrue har sendt mig, og ham kender I ikke.

29 Jeg kender ham, for ham kommer jeg fra, og han har sendt mig.

30 Saa søgte de at gribe ham; men ingen lagde Haand paa ham. For hans Time var ikke slaaet endnu.

31 Men mange af Forsamlingen troede paa ham og sagde: Mon vel den Salvede, naar han kommer, gør flere Tegn, end han gør?

32 Denne uforligelige Snakken om ham i Forsamlingen hørte Farisæerne, og Farisæerne og Ypperstepræsteskabet sendte Betjente ud for at gribe ham.

33 Saa sagde Jesus: Nu er jeg kun en kort Tid hos jer, saa gaar jeg bort til ham, som har sendt mig.

34 I skal søge mig, men ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme.

35 Hvor vil han rejse hen, sagde Judæerne da til hverandre, siden vi ikke kan finde ham? Vil han maaske rejse til de Adspredte hos Hellenerne og undervise Hellenerne?

36 Hvad var det for noget, han sagde: „I skal søge efter mig, men ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme."

37 Paa, den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus op og raabte: Er der nogen, der tørster, saa kom og drik!

38 Om den, der tror paa mig, gælder det, som Skriften siger, at Strømme skal bryde frem af hans Indre med Livsvand.

39 Dermed sigtede han til Aanden, som de, der troede paa ham, skulde faa. Endnu var der ikke Aand, fordi Jesus endnu ikke var kommen til Højhed.

40 Somme i Forsamlingen, der hørte disse Ord, sagde da: Han er sandelig Profeten.

41 Andre sagde: Han er den Salvede. Andre sagde: Nej, den Salvede kommer jo ikke fra Galilæa.

42 Siger Skriften ikke, at den Salvede kommer af Davids Æt og fra Betlehem, der hvor David var!

43 Saa blev der Uenighed i Forsamlingen for hans Skyld.

44 Der var ogsaa nogen af dem, der vilde gribe ham; men ingen lagde Haand paa ham.

45 Saa kom Betjentene til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og de sagde til dem: Hvorfor tog I ham ikke med?

46 Betjentene svarede: Aldrig har noget Menneske talt, saadan, som den Mand taler.

47 Farisæerne svarede dem: I har da vel ikke ogsaa ladet jer vildlede.

48 Er der vel nogen af de raadende, der har troet paa ham, eller af Farisæerne?

49 Men dette sammenløbne Folk, som ikke kender Loven, forbandede er de.

50 Nikodemos, han som før var kommen til ham, en af deres Kreds, sagde til dem:

51 Fælder vel vor Lov Dom over Manden, uden at man først hører sig for hos ham selv og faar at vide, hvad han gør?

52 Er du maaske ogsaa fra Galilæa, svarede de ham? Se efter, saa skal du se, at der opstaar ikke Profeter fra Galilæa.

53 -