Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas.

KAPITEL 1

1 Siden saa mange har taget sig for at fortælle Historien om igen om alt det, der har faaet sin fulde Virkeliggørelse hos os,

2 saadan som det blev os overbragt af dem, der fra første Færd blev Ordets Øjenvidner og betroede Mænd,

3 saa har jeg ogsaa faaet Lyst til at ransage alt nøje forfra og skrive det ned for dig i Sammenhæng, ædle Theofilos,

4 for at du kan vide fuldgod Besked om, hvor paalidelige de Ord er, du har faaet Undervisning i.

5 I den Tid da Herodes var Konge i Jødeland, var der en Præst af Abias Skifte, som hed Sakarias, og hans Hustru var af Arons Æt og hed Elisabet.

6 De var begge redelige for Gud, ulastelige til at efterleve alle Herrens Bud og Skikke.

7 Men de var barnløse, fordi Elisabet var ufrugtbar, og de var begge i en fremrykket Alder.

8 Som han nu gjorde Præstetjeneste for Guds Ansigt efter sit Præsteskiftes Tur,

9 tilfaldt det ham ved Lodkastning — som Skik var i Præstetjenesten — at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseoffer,

10 og hele Folkemængden holdt Bøn udenfor, mens Ofringen stod paa.

11 Da viste der sig for ham en Herrens Engel staaende tilhøjre for Røgelsealtret.

12 Og Sakarias blev saa overvældet ved at se det, at han skjalv af Frygt.

13 Men Englen sagde til ham: Du skal ikke være bange Sakarias, for din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabet skal føde dig en Søn, og du skal kalde ham Johannes.

14 Han skal blive din Fryd og Glæde, og mange skal fryde sig over hans Fødsel.

15 For han skal blive stor for Herrens Ansigt, og Vin og stærk Drik maa han ikke drikke, og han skal fyldes med hellig Aand alt fra sin Moders Liv.

16 Og mange af Israels Sønner skal han føre tilbage til Herren deres Gud.

17 Og selv skal han gaa foran for hans Ansigt i Elias' Aand og Kraft for at kalde Fædres Hjertelag tilbage hos Børn og frommes Sindelag hos ulydige for at berede Herren et velskikket Folk.

18 Saa sagde Sakarias til Englen: Hvorpaa skal jeg kende det, for jeg er en gammel Mand, og min Hustru er i en fremrykket Alder?

19 Saa svarede Englen ham: Jeg er Gabriel, som stædes for Guds Ansigt, og jeg er sendt for at tale med dig og bringe dig dette Glædesbud.

20 Og nu skal du blive taus og ude af Stand til at tale, lige til den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som nok skal gaa i Opfyldelse, naar deres Tid er.

21 Og Folk ventede paa Sakarias og undrede sig over, at han tøvede saa længe i Templet.

22 Men da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og saa kunde de forstaa, at han havde set et Syn i Templet. Og han blev ved at nikke til dem, men var og blev stum.

23 Og da hans Tjenestedage var tilende, rejste han hjem.

24 Men efter disse Dage blev Elisabet, hans Hustru frugtsommelig, og hun lod sig ikke se i fem Maaneder, fordi — som hun sagde:

25 saadan har Herren gjort imod mig i de Dage, da han havde for Øje, at jeg ikke mere skulde staa til Skamme blandt Folk.

26 I den sjette Maaned blev Englen Gabriel sendt af Gud til en By i Galikea, som hedder Nasaret,

27 til en Pige, der var trolovet med en Mand af Davids Æt, som hed Josef. Og Pigen hed Maria.

28 Og Englen traadte ind til hende og hilste: Goddag, du med Gunst benaadede! Herren være med dig!

29 Men hun følte sig opskræmt ved hans Ord og vidste ikke, hvad hun skulde tænke om den Hilsen.

30 Saa sagde Englen til hende: Vær ikke bange, Maria, for du har vundet Yndest hos Gud.

31 Nu skal du blive frugtsommelig og føde en Søn, og du skal kalde ham Jesus.

32 Han skal blive stor, og den Højestes Søn skal han hedde. Og Gud Herren vil give ham hans Fader Davids Trone,

33 og Konge skal han være over Jakobs Hus evindelig. Og aldrig skal hans Kongedømme faa Ende.

34 Saa sagde Maria til Englen: Hvordan skal det ske, da jeg ikke har Samliv med nogen Mand?

35 Da svarede Englen hende: Helligaand skal komme over dig og den Højestes Kraft overskygge dig. Derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.

36 Og det skal du vide: Din Slægtning Elisabet hun har ogsaa undfanget en Søn paa sine gamle Dage, og det er nu paa den sjette Maaned med hende, som de kalder ufrugtbar.

37 For ingenting kan blive umuligt for Gud.

38 Jeg er Herrens Trælkvinde, sagde Maria, lad det ske med mig, som du siger. Og saa forlod Englen hende.

39 Saa brød Maria op i de samme Dage og skyndte sig at rejse op i Bjergene til Juda By.

40 Og saa gik hun ind i Sakarias' Hus og hilste paa Elisabet.

41 Og lige som Elisabet hørte Marias Hilsen, sprang Fostret' i hendes Liv, og fyldt af Helligaand

42 udbrød Elisabet med højt Raab og sagde: Velsignet er du blandt Kvinder! og velsignet dit Livs Frugt!

43 Og hvor kan det være, at min Herres Moder kommer til mig?

44 For lige som Lyden af din Hilsen naaede mit øre, sprang Fostret af Glæde i mit Liv.

45 Og lyksalig er hun, som har troet, for det som er hende sagt fra Herren, skal føres igennem fra først til sidst.

46 Da sagde Maria: Min Sjæl højlover Herren.

47 Og min Aand er bleven saa jublende glad over Gud min Frelser.

48 For han saa til sin Trælkvindes Ydmygelseskaar. Tænk! Alle de kommende Slægter vil nu herefter prise min Lykke.

49 For store Ting har han gjort imod mig, han som er mægtig og helligt hans Navn

50 og hans Barmhjertighed altid med dem, som frygter ham — Slægt efter Slægt.

51 Stordaad øver han med sin Arm, jager paa Flugt dem, der drømmer om Storhed.

52 Herskere styrter han ned fra Tronen og hæver nedtrykte til Højhed,

53 mætter med Livets Goder nødlidende — og lader rige tomhændede gaa.

54 Han tager sig af sin Tjener Israel, glemmer ikke at vise Barmhjertighed,

55 alt som han talte til vore Fædre derom -- mod Abraham og hans Æt evindelig.

56 Henved tre Maaneder blev Maria hos hende, saa vendte hun tilbage til sit Hjem.

57 For Elisabet kom den Tid, da hun skulde føde, og saa Fødte hun en Søn.

58 Og hendes Naboer og Slægtninge tog Del i hendes Glæde, da de hørte, at Gud havde vist hende saa stor Barmhjertighed.

59 Paa den ottende Dag kom de for at omskære Barnet, og de vilde kalde ham Sakarias efter hans Fader.

60 Men hans Moder sagde: Nej han skal hedde Johannes.

61 Saa sagde de til hende: Der er jo ingen af din Slægt, der bærer det Navn.

62 Og saa gjorde de Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, han skulde hedde.

63 Han forlangte da en Tavle og skrev til alles Forundring: Hans Navn er Johannes.

64 Da løstes i det samme hans Mund og hans Tunge, saa han talte og priste Gud.

65 Og en Bæven gennemfor hele Nabolaget, og i hele Judæas Bjergegn talte man om alle disse Ting.

66 Og alle de, der hørte derom, tænkte paa i deres stille Sind, hvad vel dette Barn skulde blive til, siden Herrens Haand aabenbart var med ham.

67 Saa profeterede hans Fader Sakarias opfyldt af Helligaand:

68 Lovet være Herren Israels Gud! For han har set til sit Folk, og at frigøre det blev hans Værk.

69 Og han oprejste os et Frelses Horn i sin Tjener Davids Hus,

70 alt som han havde talt ved de helliges Mund, Profeterne fra fordums Dage,

71 Frelse fra vore Fjender, ja fra alles Vold som vil os ilde,

72 for at handle mildelig mod vore Fædre og komme sin hellige Pagt ihu,

73 Eden han svor vor Fader Abraham:

74 at det skulde gives os uden Frygt, friede ud af Fjendevold at dyrke ham

75 i viet Hellighed redeligt for hans Ansigt alle vore Dage.

76 Du Barnlille skal ogsaa kaldes Profet for den Højeste. For du skal gaa forud for Herrens Ansigt, skal bane hans Veje til at lade det kendes:

77 Frelse derer for hans Folk at finde i deres Synders Forladelse —

78 takket være vor Guds Barmhjertighed, hvori Morgensol fra det Høje saa ned til os

79 med Lys for dem, som i Skumring sidder og Dødens Skygge -- for at lede vore Fødder frem paa den lige Vej til Fred.

80 Men den lille Dreng voksede op og tog til i Aandskraft og opholdt sig paa de øde Steder lige til den Dag, da han traadte frem for Israel.