Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas.

KAPITEL 2

1 Ved den samme Tid udgik der Befaling fra Kejser Augustus til at optage Mandtal over hele Verden.

2 Denne Optælling foregik da for første Gang, da Kvirinius stod for Styret i Syrien.

3 Og saa rejste alle hen for at lade sig indskrive, hver til sin By.

4 Josef brød da ogsaa op fra Byen Nasaret i Galilæa til Davids By i Judæa — Betlehem hedder den — fordi han var af Davids Æt og Slægt,

5 for at lade sig indskrive sammen med sin Brud Maria, som da var frugtsommelig.

6 Mens de saa opholdt sig der, kom Tiden, til at hun skulde føde,

7 og saa fødte hun sin førstefødte Søn og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe, fordi de kunde ikke faa Plads i Huset.

8 I den samme Egn laa der Hyrder lejrede, som holdt Nattevagt over deres Hjord.

9 Og med et stod der for dem en Herrens Engel, og Herrens Herlighed lyste om dem, og de blev meget angst og bange.

10 Saa sagde Englen til dem: I skal ikke være bange, for Glædesbud bringer jeg jer, en stor Glæde for hele Folket,

11 at født er jer idag en Frelser, som er en salvet Herre i Davids By.

12 Og dette skal være jer Tegnet: Et lille Barn skal I finde svøbt i en Krybbe.

13 Og pludselig var der med Englen en hel himmelsk Hærskare, alle prisende Gud syngende:

14 Ære være Gud i det Højeste og Fred paa Jord hos Mennesker, som har Glæde deraf!

15 Da saa Englen for bort fra dem ind i Himlen, saa sagde Hyrderne indbyrdes til hverandre : Lad os gaa lige ind til Betlehem og faa den Sag at se, det som er sket, og som Herren har ladt os vide.

16 Saa skyndte de sig og kom og fandt Maria og Josef og liggende i Krybben det lille Barn.

17 Og da de saa det, fortalte de om det Ord, der var sagt dem om dette Barn.

18 Og alle de, der fik det at høre, undrede sig over, hvad Hyrderne fortalte dem.

19 Men Maria gemte alle disse Ord vel og grundede over dem i sit Hjerte.

20 Saa vendte Hyrderne tilbage prisende Gud og syngende ham Lovsange for alt det, de fik at høre og se, som det var dem sagt.

21 Da de otte Dage var gaaet, til at han skulde omskæres, blev han kaldt Jesus, som han var bleven kaldt af Englen før sin Undfangelse.

22 Og da saa deres Renselsesdage efter Moseloven var tilende, bragte de ham til Jerusalem for at fremstille ham for Herren —

23 som det staar skrevet i Herrens Lov, at hvert Drengebarn, som er sin Moders førstefødte, skal gælde for Herren helliget —

24 og for at ofre, som Herrens Lov lyder, et Par Turtelduer eller to Dueunger.

25 Der var en Mand i Jerusalem, som hed Simeon. Det var en ærlig og gudfrygtig Mand, som ventede Israels Trøst, og Helligaanden var over ham.

26 Og det var ham varslet af Helligaanden, at han ikke skulde se Døden, før end han havde set Herrens Salvede.

27 Han kom netop nu greben af Helligaanden ind i Helligdommen, og idet Forældrene kom med Barnet Jesus for at gøre efter den Skik, der efter Loven gjaldt for ham, 28 saa tog han ham ogsaa paa sine Arme og lovede Gud og sagde:

29 Nu frigiver du Husets Herre din Træl, som du selv har sagt det, i Fred.

30 For mine øjne har set dit Frelsesraad,

31 som du beredte for alle Folkene

32 til at sprede Lys over Hedninger, Glans over dit Folk Israel.

33 Og hans Fader og Moder var undrende Vidne til det, der blev talt om ham,

34 Og saa velsignede Simeon dem og sagde til hans Moder Maria: Se dertil er han bestemt, at han skal blive mange i Israel til Fald og Genoprejsning og til et Tegn, der finder Modsigelse —

35 ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennembore — til Klarhed over, hvad der rører sig i qaa mange Hjerter.

36 Og der var en Profetinde, Anna Fanuels Datter af Asers Stamme. Hun var meget gammel, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand

37 og var nu Enke paa fireogfirsindstyvende Aar. Hun veg ikke fra Helligdommen, idet hun Dag og Nat dyrkede Gud med Faste og Bøn.

38 Hun kom ogsaa til i den samme Stund og lovede Gud. Og hun talte om ham til alle dem, der ventede Jerusalems Befrielse.

39 Da de saa havde fuldbyrdet alt efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nasaret.

40 Men Barnet voksede til og tiltog i Kraft fuld af Visdom. Og Guds Yndest hvilede over ham.

41 Hans Forældre rejste hvert Aar til Jerusalem til Paaskefesten.

42 Og da han var tolv Aar gammel, og de drog did efter Højtidsskikken

43 og vendte hjem efter at have været der den bestemte Tid, blev Drengen Jesus tilbage i Jerusalem, uden at hans Forældre vidste det.

44 Men i den Tanke, at han var med i Rejsetoget, kom de en Dagsrejse frem og søgte ham blandt Slægt og Venner.

45 Da de saa ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og søgte efter ham.

46 Endelig tre Dage efter fandt de ham i Helligdommen siddende midt iblandt Lærerne, hvor han baade hørte paa dem og adspurgte dem.

47 Men alle de, der hørte paa ham, undrede sig over hans Forstand og hans Svar.

48 Da de nu saa ham, blev de dybt grebne deraf, og hans Moder sagde til ham: Barn, hvor kunde du bære dig saadan ad imod os? Din Fader og jeg har bedrøvede gaaet og søgt efter dig.

49 Men han sagde til dem: Hvorfor søgte I efter mig. Vidste I da ikke, at i det, som min Faders er, har jeg mit rette Sted?

50 Men de forstod ikke hans Tale til dem.

51 Saa rejste han tilbage med dem og kom til Nasaret og lod dem raade. Og hans Moder gemte alle de Ord godt i sit Hjerte.

52 Men Jesus gjorde Fremgang i Visdommen og blev mere og mere skøn og indtagende for Gud og Mennesker.