Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas.

KAPITEL 21

1 Saa saa han sig om og fik Øje paa de Rige, som lagde Gaver i Pengeskrinet.

2 Og han saa en fattig Enke lægge to Smaaskillinger deri.

3 Denne fattige Enke, sagde han, sandelig siger jeg jer, at hun lagde mere end alle de andre.

4 For de lagde alle til Gaverne af deres Overflod. Men hun lagde af sin Fattigdom hele sin Formue.

5 Da der saa var nogen. der ytrede om Helligdommen, at der stod den prydet med dejlige Sten og viede Gaver, sagde han:

6 Det I her har for Øje -- den Tid skal komme, da deraf ikke skal blive Sten paa Sten tilbage, som ikke skal splittes ad.

7 Saa spurgte de ham: Lærer, naar skal det ske, og hvilket Tegn varsler, naar det forestaar?

8 Pas paa, sagde han, at I ikke lader jer forvilde. For mange vil komme og gøre mit Navn gældende og sige: Det er mig, og nu er Tiden nær. Slut jer ikke til deres Følge.

9 Og naar I hører om Krige og Oprør, saa lad jer ikke skræmme. For vel maa det gaa forud; men Enden kommer ikke lige med det samme.

10 Ved den Tid, sagde han til dem, vil Folk rejse sig mod Folk og Rige mod Rige.

11 Store Jordskælv bliver der, Hunger og Pest baade hist og her. Og fra Himlen kommer store Rædsler og Tegn.

12 Men forud for alt dette vil de lægge voldsom Haand paa jer og forfølge jer og udlevere jer til Synagoger og Fængsler og slæbe jer for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.

13 For jer skal det føre til et Vidnesbyrd.

14 Læg jer da paa Hjertet ikke i Forvejen at pønse paa Forsvar.

15 For jeg skal nok give jer Mund og Mæle og en Visdom, som jeres Modstandere alle vil være afmægtige til at modstaa eller gendrive.

16 Men forraadte vil I blive baade af Forældre og Søskende, Slægt og Venner. Somme af jer slaar de ihjel,

17 og I bliver forhadte af alle for mit Navns Skyld.

18 Men ikke et Haar af jeres Hoved skal gaa tabt.

19 Red jeres Liv ved jeres Urokkelighed.

20 Naar I ser Jerusalem omringet af Hære, saa vid, at dens Undergang er nær.

21 Fly skal da til Bjergene de, som bor i Judæa, og rid drage de, som derinde er, og de, som er paa Landet, søge ikke derind.

22 For Hevntider er det, hvori alt det skal opfyldes, som skrevet staar.

23 Ve dem, som i de Dage er frugtsommelige, og dem, som giver Die! For stor Nød skal der være paa Jorden og Vrede over dette Folk.

24 Saa skal de falde for Sværdets Tunge og bortføres fangne til alle Folkeslag. Og Jerusalem skal trædes under Fødder af Hedninger, indtil Hedningefolkenes Tider er omme.

25 Da skal Tegn opkomme i Sol og i Maane og Stjerner og paa Jorden Folkene stædes i Vaande, raadvilde ved Drønet af det oprørte Hav,

26 mens Mennesker daaner af Rædsel i Forventningen om, hvad der forestaar Jorderig, naar selv Himlens Kræfter skal rystes.

27 Da faar de Menneskesønnen at se kommende i Sky med megen Magt og Ære.

28 Men naar dette begynder at ske, saa ret jeres Ryg, og rejs jeres Pande, for saa kommer jeres Frigørelse nærmere og nærmere.

29 Saa sagde han dem en Lignelse: Ser I Figentræet og alle de andre Træer?

30 Saa snart de springer ud, kan I se det derpaa og skønne det af jer selv, at Sommeren alt er nær.

31 Saadan skal I ogsaa skønne det selv, naar I ser dette ske, at Gudsriget er nær.

32 Ja sandelig siger jeg jer, at den Slægt forgaar slet ikke, før det altsammen er sket.

33 Himlen og Jorden forgaar engang. Men aldrig forgaar mine Ord.

34 Vogt I vel paa jer selv, at aldrig Mad og Drikke i Overmaal saa lidt som Næringssorger skal falde jeres Hjerter saa til Besvær,

35 at den Dag kommer jer som en Snare uventet paa. For den vil snige sig over alle dem, der sidder i Ro saa vide paa hele Jorden.

36 Men vær altid paa Vagt under Bøn om at vinde Kraft til at undfly alt dette, som kommer engang, og oprejste stedes for Menneskesønnen.

37 Saa opholdt han sig om Dagen i Helligdommen og under. viste. Og om Natten gik han ud til det Bjerg, som heddet Oliehavebjerget og overnattede der.

38 Og hele Folket var tidligt paa Færde hos ham i Helligdommen for at høre ham