Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas.

KAPITEL 22

1 De usyrede Brøds Fest, som kaldes Paaske, nærmede nu.

2 Og bange som de var for Folket, søgte Ypperstepræste skabet og de Skriftlærde Udvej til at faa ham slaaet ihjel.

3 Da blev Judas, som kaldtes Iskarjot, besat af en Satan. Han hørte med til de tolv.

4 Og saa gik han hen og traf Aftale med Ypperstepræsterne og Vagtbefalingsmændene om, hvordan han skulde forraade ham til dem.

5 Saa blev de glade og lovede at give ham Penge.

6 Det gik han ind paa og søgte saa et gunstigt Øjeblik til at give ham i deres Vold uden Opløb.

7 Saa kom Dagen for de usyrede Brøds Fest, da Paaskelammet skulde slagtes.

8 Og saa sendte han Peter og Johannes ud med den Besked: Gaa hen og lav Paaskelammet til for os, for at vi kan spise.

9 De sagde til ham: Hvor vil du have, vi skal gøre det?

10 Ser I, sagde han dem, naar I kommer ind i Byen, vil I møde en Mand, som bærer en Krukke Vand. Følg ham til det Hus, han gaar ind i.

11 Og sig saa til Husets Herre: Læreren lader dig sige: Hvor er den Stue, hvor jeg kan vise Paaskelammet med mine Lærlinge?

12 Saa vil han vise jer op i en stor Sal med Hynder paa Bænkene. Der skal I lave det til.

13 Saa gik de og forefandt det, som han havde sagt dem, og de lavede Paaskelammet til.

14 Da saa Tiden kom, gik han tilbords og Apostlene med ham.

15 Og saa sagde han til dem: Jeg har været saa længselsfuld efter at spise dette Paaskelam sammen med jer, inden jeg maa lide.

16 For det siger jeg jer, at jeg aldrig mere spiser det, før det faar sin Fuldendelse i Guds Rige.

17 Saa lod han sig give et Bæger, holdt Takkebøn og sagde saa: Tag dette og del det imellem jer.

18 For det siger jeg jer, at fra nu af kommer jeg ikke til at drikke af Vinrankens Frugt, før Guds Riget kommer.

19 Saa tog han et Brød, takkede og delte det, gav dem det og sagde: Dette er mit Legeme, som gives for jer. Gør det for at rnindes mig.

20 Saa Bægeret paa samme Vis efter Maaltidet med disse Ord: Dette Bæger er den nye Pagt med mit Blod, som udgydes for jer.

21 Men se! Han, som forraader mig, har sin Haand over Bordet med mig.

22 For Menneskesønnen gaar vel sin Gang, som det er ham tilskikket. Men ve det Menneske, ved hvem han forraades!

23 Saa begyndte de selv indbyrdes at spørge hverandre, hvem af dem det vel kunde være, som skulde komme til at gøre det.

24 Der opkom ogsaa en Kappestrid imellem dem om, hvem af dem der gjaldt for at være størst.

25 Men han sagde til dem: Folkenes Konger hersker over dem, og de, der raadel over dem, faar Navn af Velgørere.

26 Saadan skal I ikke være men hos jer skal den ældste være som den yngste og den der styrer, som den, der tjener.

27 Hvem er vel størst, den der ligger tilbords, eller den, der varter op? Mon ikke den der ligger tilbords? Og mellem jer er jeg dog som den, dei varter op.

28 Men det er jer, der ikke er veget fra mig under mine Prøvelser.

29 Saa overdrager jeg da jer, som Faderen har overdraget mig det, et Kongerige.

30 I skal spise og drikke i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.

31 Simon, Simon! Se nu forlangte Satan at faa jer og sigte jer ligesom Hvede.

32 Men jeg bad for dig om, at din Tro ikke maatte svigte. Og naar du engang vender om, saa styrk dine Brødre.

33 Herre, sagde han til ham, med dig er jeg rede til at gaa i Fængsel og Død!

34 Peter! sagde han, jeg siger dig, at Hanen galer ikke idag, før du tre Gange har nægtet, at du kender mig.

35 Saa sagde han til dem: Da jeg sendte jer ud uden Pengepung og Pose og Fodtøj, kom I da til at savne noget? Nej ingenting, sagde de.

36 Ja men nu, sagde han saa til dem: Den, som har Pengepung, skal tage den med og Pose ligesaa. Og den, som ingen Sværd har, skal sælge sin Kappe og købe sig et.

37 For jeg siger jer, at det Skriftsted maa gaa i Opfyldelse paa mig: „Han blev regnet blandt Forbrydere. Ja ogsaa det, der gælder mig, faar en Ende.

38 Herre, sagde de, se her er to Sværd. Det er nok, sagde han.

39 Saa gik han, som han plejede, ud til Oliehavebjerget, med ham fulgte ogsaa Lærlingene.

40 Da han saa var kommen til Stedet, sagde han til dem: Bed om at blive fri for at komme ind i Fristelse.

41 Selv fjernede han sig omtrent som et Stenkast fra dem, faldt paa Knæ og bad:

42 Fader, sagde han, hvis du vil, saa lad dette Bæger gaa mig forbi. Dog lad ikke min, men din Vilje ske.

43 Saa viste der sig for ham en Engel fra Himlen, som indgød ham Styrke.

44 Og alt, som han maatte stride, bad han mere indtrængende, og hans Sved randt som tunge Bloddraaber ned paa Jorden.

45 Saa rejste han sig fra Bønnen og gik hen til Lærlingene og fandt dem faldne i Søvn af at sørge.

46 Og saa sagde han til dem: Hvor kan I sove? Rejs jer og bed om at blive fri for at komme ind i Fristelse.

47 Inden han endnu havde udtalt, viser der sig en hel Skare, og han, som lied Judas — en af de tolv — gik foran dem, og han nærmede sig til Jesus og vilde kysse ham.

48 Jesus sagde da til ham: Judas! er det med et Kys, du forraader Menneskesønnen?

49 Da nu hans Ledsagere kunde se, hvad der vilde komme, sagde de: Herre, skal vi slaa til med Sværd?

50 Og der var en af dem, der slog til Ypperstepræstens Træl og afhug hans højre øre.

51 Men Jesus svarede: Lad det nu blive, som det er. Og saa tog han ved Øret og helbredte ham.

52 Saa sagde Jesus til dem af Ypperstepræsteskabet og Vagtbefalingsmændene og de Ældste, som var kommen derud imod ham: Det er jo som efter en Røver, I er kom men herud med Sværd og Knipler.

53 Om Dagen, mens jeg var sammen med jer i Helligdommen, har I ikke rakt en Haand ud efter mig. Men nu er det jeres Tid, der er inde, og Magten er paa Mørkets Side.

54 Saa greb de ham og førte ham bort og ind i Ypperstepræstens Hus. Men Peter fulgte efter i lang Afstand.

55 Og da de fik tændt et Baal op midt i Gaarden og sat sig ned sammen, satte Peter sig midt imellem dem.

56 Saa var der en Tjenestepige, der saa ham sidde lige for Lyset, og hun saa vist paa ham og sagde: Han der var ogsaa med ham.

57 Men han nægtede at kendes ved ham og sagde: Nej Pige, jeg kender ham ikke.

58 Kort efter var der en anden, der saa ham og sagde: Du er ogsaa en af dem. Men Peter sagde: Nej, jeg er ikke.

59 Og henved en Time senere var der igen en anden, der forsikrede: Jo sandelig var han ogsaa med dem. Han er jo ogsaa en Galilæer.

60 Men Peter sagde: Det ved jeg ikke noget af, det du, der siger. Saa lige med det samme, inden han havde udtalt, galede Hanen,

61 og saa vendte Herren sig om og saa paa Peter, og saa huskede Peter paa Herrens Ord, hvordan han havde sagt til ham: Idag før Hanegal vil du tre Gange nægte at kendes ved mig.

62 Saa gik han udenfor og græd bitterlig.

63 Og Mændene, som holdt ham fangen, gjorde sig lystige over ham, hyllede ham til, slog ham

64 og spurgte: Hvem var det, der slog dig? Profeter!

65 Og mange andre Haansord lod de ham høre.

66 Da det saa dagedes, kom Folkets Ældsteraad sammen, baade Ypperstepræster og Skriftlærde og førte ham bort ind for deres Raadsforsamling

67 og sagde: Er du den Salvede, saa sig os det. Han sagde til dem: Hvis jeg siger jer det, tror I mig slet ikke,

68 og hvis jeg spørger, svarer I slet ikke.

69 Men fra nu af skal Menneskesønnen have sit Sæde ved Guds Almagts højre Side.

70 Du er altsaa Guds Søn, udbrød alle! Ja det er jeg, sagde han til dem.

71 Saa sagde de: Hvad skal vi længere med Vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det al hans egen Mund.

Konstantin Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24