Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas.

KAPITEL 4

1 Jesus vendte fuld af Helligaand tilbage fra Jordan og færdedes ført af Aanden i Ørken

2 i fyrretyve Dage og fristedes af Djævelen. Og han spiste ikke noget i de Dage, og da de var gaaet, led han Sult.

3 Saa sagde Djævelen til ham Er du Guds Søn, saa sig til den Sten, at den skal blive til Brød.

4 Der staar skrevet, svarede Jesus ham, at det er ikke Brød alene, Mennesket skal leve af.

5 Saa førte han ham højt op og viste ham i et Nu al Verdens Kongeriger.

6 Og Djævelen sagde til ham: Dig vil jeg give Raadigheden over det hele og den Hyldest dertil hører; for mig er det overdraget, og jeg kan give det til hvem, jeg vil.

7 Nu vel — dersom du vil gøre Knæfald for mig, skal det hele være dit.

8 Men Jesus svarede ham: Der staar skrevet: Du skal knæle for Herren din Gud og dyrke ham alene.

9 Saa førte han ham til Jerusalem og stillede ham paa Tempeltinden og sagde til ham: Er du Guds Søn, saa kast dig selv ned herfra.

10 For der staar skrevet, at han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skal vogte dig vel

11 og løfte dig paa Hænder, for at du aldrig skal støde din Fod paa Sten.

12 Men Jesus svarede ham, at saa er der sagt: „Du skal ikke udforske Herren din Gud".

13 Saa veg Djævelen bort fra ham til en Tid efter at have Fristet ham paa alle mulige Maader.

14 Og Jesus vendte hjem til Galilæa i Aandens Kraft, og hans Ry bredte sig ud over hele Egnen.

15 Men han underviste i deres Synagoger æret af alle.

16 Saa kom han til Nasaret, der hvor han var opfødt, og gik, som han plejede, ind i Synagogen paa Sabbaten og rejste sig For at læse op.

17 Og man rakte ham Profeten Jesajas Bog, og han slog op og traf det Sted, hvor der stod:

18 Herrens Aand er over mig, fordi han har salvet mig til at bringe fattige Glædesbud. Han har sendt mig for at melde Krigsfanger, at de skal faa deres Frihed, blinde, at de skal faa deres Syn, give dem Lindring, som længe nok har lidt,

19 udraabe et velkomment Herrens Aar.

20 Saa lukkede han Bogen, rakte den tilbage til Betjenten og satte sig. Og alles Øjne i Synagogen var rettede imod ham.

21 Og saa tog han paa at sige til dem: Idag er dette Skriftsted gaaet i Opfyldelse i jeres Paahør.

22 Og det Vidnesbyrd fik han af alle, at de maatte undres over de dejlige Ord, der faldt fra hans Mund. Og saa sagde de: Er det ikke Josefs Søn?

23 Saa sagde han til dem: I vil sagtens lade mig høre den Billedtale: „Læge, læg dig selv". Lige saa store Ting, som vi har hørt, der er sket i Kafarnaum, skulde du ogsaa gøre her i din Hjemstavn.

24 Men han sagde: Sandelig siger jeg jer, at ingen Profet er vel set i sin Hjemstavn.

25 Og jeg siger jer: Der var virkelig mange Enker i Israel paa Elias' Tid, da Himlen holdtes lukket i tre Aar og seks Maaneder, saa der blev stor Hungersnød i hele Landet,

26 og Elias blev dog ikke sendt til nogen af dem, men til Sarepta i Sidons Land til en Kone, der var Enke.

27 Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elissas Tid, og det var dog ikke nogen af dem, men Syreren Naaman, der blev renset.

28 Saa blev de alle harmfulde der i Synagogen ved at høre det

29 og rejste sig og stødte ham ud af Byen og slæbte ham hen til Skrænten af det Bjerg, deres By var bygget paa, i den Hensigt at styrte ham ned.

30 Men han gik sin Vej midt ud imellem dem.

31 Saa kom han til Kafarnaum, en By i Galilæa og blev der og underviste dem om Sabbaten.

32 Og de følte sig stærkt grebne af hans Undervisning. For der var Myndighed i hans Ord.

33 Saa var der i Synagogen en Mand besat af en vanhellig ond Aand, og han skreg højrøstet op:

34 Bliv fra os! Hvad har vi gjort dig, Jesus fra Nasaret? Er du kommen for at lægge os øde? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!

35 Saa afbrød Jesus ham: Ti stille, sagde han, og far ud af ham. Og saa slængte den onde Aand ham midt imellem dem og fo'r ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.

36 Og alle blev overvældede af Forundring og talte sammen derom: Hvad er det for et Ord, sagde de; for naar det mægtigt og myndigt byder de vanhellige Aander det, saa farer de ud?

37 Og saa bredte Rygtet om ham sig vidt ud til hver Plet i Omegnen.

38 Saa brød han op fra Synagogen og gik hjem til Simons. Men Simons Svigermoder led af en stærk Feber, og de henvendte sig til ham om hende.

39 Saa gik han hen og bøjede sig over hende og bød Feberen holde op, og saa forlod den hende. Og lige straks stod hun op og opvartede dem.

40 Ved Solnedgang kom alle de, der havde syge lidende af forskellige Svagheder, og bragte dem til ham, og han helbredte dem ved at lægge Hænderne paa enhver især af dem.

41 Ogsaa onde Aander fo'r ud af mange skrigende: Du er Guds Søn! Men saa forbød han dem det og lod dem ikke komme til Orde, fordi de vidste, at han var den Salvede.

42 Da det dagedes, drog han bort ud til et øde Sted. Men de forsamlede Skarer søgte ham, og de naaede ham og vilde holde ham tilbage og ikke lade ham rejse bort fra dem.

43 Men saa sagde han til dem: Jeg maa ogsaa bringe de andre Byer Glædesbud om Gudsriget. For dertil er jeg sendt.

44 Og saa fortsatte han sin Forkyndelse i Synagogerne i Galilæa.