Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Markus.

KAPITEL 11

1 Da de saa nærmer sig til Jerusalem og til Betania over Oliehavebjerget, sender han to af sine Lærlinge afsted.

2 Gaa hen i den Landsby lige for jer, siger han til dem, saa finder I straks, naar I kommer derind, en Æselplag bunden, som endnu aldrig noget Menneske har redet paa. Løs den, og kom med den.

3 Og hvis nogen siger til jer: Hvorfor gør I det? skal I sige: Herren har Brug for den, saa sender han den straks her tilbage.

4 Saa gik de og fandt Plagen staaende for Døren ude ved Indkørselen, og de løser den.

5 Saa sagde nogen af dem, som stod der, til dem: Hvad har I for, siden I løser Plagen?

6 Men de sagde til dem, som Jesus havde sagt, og saa lod de dem gøre, som de vilde.

7 Og saa førte de Plagen til Jesus og lagde deres Kapper paa den, og han satte sig op.

8 Og mange bredte deres Kapper paa Vejen, andre strøede Grønt, som de plukkede paa Markerne.

9 Og de, som gik foran, og de som fulgte efter, raabte: Hosanna! velsignet være i Herrens Navn den, som kommer!

10 Velsignet være vor Fader Davids det kommende Rige! Hosanna i det Højeste!

11 Og saa drog han ind i Jerusalem i Helligdommen, og da han havde set sig om overalt, drog han ud til Betania med de tolv. For det var allerede sent paa Dagen.

12 Da han kom fra Betania Dagen efter, blev han sulten,

13 og da han i Frastand saa et løvrigt Figentræ, gik han hen for at finde noget paa det. Men da han kom derhen, fandt han ikke andet paa det end Blade. For det var ikke Figentid.

14 Saa tiltalte han det: Aldrig mere nogensinde skal nogen spise Frugt af dig, sagde han til det. Og hans Lærlinge hørte derpaa.

15 Saa kommer de til Jerusalem, og han gik ind i Helligdommen og gav sig til at drive dem ud, der købte og solgte i Helligdommen. Og han væltede Pengebytternes Borde og Duekræmmernes Sæder,

16 og han tillod ikke, at nogen bar deres Sager tvers over Helligdommen.

17 Saa underviste han dem: Staar der ikke skrevet, sagde han til dem: „Mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk. Men I har gjort det til en Røverhule".

18 Og det hørte Ypperstepræsteskabet og de Skriftlærde, og saa søgte de Udvej til at komme ham tillivs. For de var bange for ham. For hele Forsamlingen var stærkt greben af hans Lære.

19 Ved Aftenstid drog han ud af Byen.

20 Og tidligt om Morgenen saa de, da de gik forbi, at Figentræet var visnet lige fra Roden.

21 Og saa huskede Peter paa det, og saa siger han til ham: Se Rabbi, det Figentræ, du forbandede, er visnet.

22 Og Jesus svarer: Stol paa Gud, siger han til dem.

23 Sandelig siger jeg jer: Den som vilde sige til dette Bjerg: Løft dig op, og styrt dig i Havet! uden Tvivl i sit Hjerte, i Tro paa, at det sker, som han siger — for ham skal det ske.

24 Derfor siger jeg jer: Alt hvad I sukker til Gud efter og beder om, skal I tro, I har faaet, saa faar I det.

25 Og naar I staar og holder Bøn, og der skulde være nogen, I har noget imod, saa tilgiv, for at jeres Fader i Himlen ogsaa maa tilgive jer, hvad I har fejlet.

27 Saa gaar de igen ind til Jerusalem, og mens han gaar omkring i Helligdommen, kommer Ypperstepræsteskabet og de Skriftlærde og de Ældste til ham,

28 og de sagde til ham: Hvad Myndighed har du til at gøre det, du gør, og hvem har givet dig Myndigheden til at gøre det?

29 Jeg vil stille jer et Spørgsmaal, sagde Jesus til dem, og naar I svarer mig derpaa, saa vil jeg sige jer, hvad Myndighed jeg har til at gøre saa.

30 Johannesdaaben var den himmelsendt eller Menneskeværk? Svar mig derpaa.

31 Saa raadførte de sig med hverandre, og de sagde: Hvis vi siger: himmelsendt, saa vil han sige: Hvorfor troede I ham da ikke?

32 Men skal vi sige: Menneskeværk? Nej de var bange for Folket; for alle gik ud fra, at Johannes virkelig var en Profet.

33 Saa svarede de Jesus: Det ved vi ikke. Saa siger Jesus til dem: Saa siger jeg hellerikke jer, hvad Myndighed jeg har til at gøre det, jeg gør.