Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Markus.

Kapitel 3

1 Saa kom han igen ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.

2 Og de passede paa ham, om han helbredte ham paa Sabbatsdagen, for at de kunde fure Klagemaal over ham.

3 Saa siger han til Manden med den visne Haand: Rejs dig op midt i Kredsen.

4 Og saa siger han til dem: Er det tilladt paa Sabbaten at gøre godt eller at gøre Fortræd, redde Liv eller slaa ihjel? Men de tav stille.

5 Saa saa han sig harmfuld om iblandt dem bedrøvet over deres Hjertehaardhed og siger saa til Manden: Ræk Haanden frem! Saa rakte han den frem, og hans Haand kom sig.

6 Saa gik Farisæerne straks ud og lagde Raad op sammen med Herodianerne imod ham om, hvordan de skulde ødelægge ham.

7 Saa trak Jesus sig med sine Lærlinge tilbage til Søen, og en stor Skare fra Galilæa og Judæa fulgte med ham.

8 Og fra Jerusalem og Idumæa og fra den anden Side af Jor¬dan og Omegnen af Tyrus og Sidon var der en stor Mængde, der havde hørt, hvor store Ting han gjorde, og kom til ham.

9 Saa sagde han til sine Lærlinge, at der skulde altid være en lille Baad rede for ham for Mængdens Skyld, at de ikke skulde trænge ham.

10 For han helbredte saa mange, at alle de, der var hjemsøgte af Lidelser, trængte sig ind paa ham for at røre ved ham.

11 Og de urene Aander kastede sig ned for ham, naar de fik ham at se, og skreg: Du er Guds Søn!

12 Men han forbød dem mange Gange at røbe ham.

13 Saa gaar han op paa et Bjerg og kalder til sig, hvem han selv vilde, og de kom derhen til ham.

14 Og saa udpegede han tolv. Dem vilde han have hos sig og sende ud i sit Ærinde med Forkyndelsen,

15 og de skulde have Fuldmagt til at drive onde Aander ud.

16 Han udpegede saa de tolv, og Simon gav han Tilnavnet Peter.

17 Og Jakob Sebedaios' Søn og Johannes Jakobs Broder dem gav han Tilnavnet Boanerges. Det er Tordensønner.

18 Og saa Andreas og Filippos og Bartolomaios og Mattaios og Tomas og Jakob Alfaios' Søn og Taddaios og Simon Kananaios

19 og Judas Iskarjot, som endda forraadte ham.

20 Saa kommer han hjem, og Folk strømmede igen sammen, saa de ikke engang kunde komme til at holde Maaltid.

21 Da saa hans Nærmeste hørte det, gik de derhen for at hente ham med Magt. For de sagde, han var fra ham selv.

22 Og de Skriftlærde, som var komne fra Jerusalem, sagde, han var besat af Beelsebul, og at han drev de onde Aander ud ved Hjælp af de onde Aanders Fyrste.

23 Saa sammenkaldte han dem og sagde til dem i Lignelser: Hvor kan Satan drive Satan ud.

24 Og et Rige, naar det er i Splid med sig selv, kan det Rige ikke bestaa.

25 Og naar et Hjem er i Splid med sig selv, kan det Hjem ikke bestaa.

26 Og naar Satan har sat sig op imod sig selv, saa er han splittet ad og kan ikke bestaa, men det er ude med ham.

27 Nej ingen kan trænge ind i den vældiges Hus og plyndre hans Ejendele, uden at han først binder den vældige. Saa kan han udplyndre hans Hus.

28 San¬delig siger jeg jer, at Menneskene skal faa Tilgivelse for alle deres Synder og deres Gudsbespottelser, hvormeget de end spotter.

29 Kun den, der spotter Helligaanden, har aldrig nogen¬sinde Tilgivelse, men skal være strafskyldig for en evig Synd.

30 For de sagde: han har en uren Aand.

31 Saa kommer hans Moder og hans Søskende, og de stod udenfor og sendte Bud til ham for at kalde ham til sig.

32 Der sad en hel Forsamling omkring ham, og saa siger de til ham: Din Moder og dine Søskende er derude og søger dig.

33 Saa svarer Jesus dem: Hvem er min Moder og mine Søskende.

34 Og saa saa han ud over dem, der sad i Kreds omkring ham, og siger: Her ser I min Moder og mine Søskende.

35 Den, som gør Guds Vilje, er min Broder og Søster og Moder.