Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Markus.

KAPITEL 6

1 Saa drog han bort derfra, og han kom til sin Hjemstavn fulgt af sine Lærlinge.

2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at undervise i Synagogen. Og de fleste af Tilhørerne blev grebne af Forundring og sagde: Hvor har han det fra, og hvad er det for en Visdom, der er ham given, og hvor mæg¬tige Gerninger er det ikke, der sker ved hans Hænder?

3 Er det ikke Bygmesteren, Marias Søn og Broder til Jakob og Joses og Juda og Simon? Og er hans Søstre ikke her iblandt os? Og de lod sig menstøde af ham (tog Forargelse af ham).

4 Saa sagde Jesus til dem: Er en Profet ringeagtet, saa er det i hans Hjemland og hos sin Slægt og i sit Hus og Hjem.

5 Og der kunde han ingen mægtig Gerning gøre, und¬tagen at han helbredte enkelte syge med Haandspaalæggelse.

6 Og han undrede sig over deres Vantro, og saa gik han om¬kring i de omliggende Landsbyer og underviste.

7 Saa kaldte han de tolv til sig og begyndte at sende dem ud to og to, og gav dem Myndighed over de urene Aander.

8 Og han bød dem, at de maatte ikke tage andet med sig paa Vejen end alene en Vandringsstav — ikke Brød, ingen Pose, ikke Mønt i Bæltet,

9 men Sandaler paa Fødderne. Tag heller ikke Overtøj paa.

10 Og saa sagde han til dem: Hvor I kommer ind i et Hus, der skal I blive, til I drager videre.

11 Og saa hvert Sted, hvor man ikke tager imod jer og hører jer, der skal I, naar I dra¬ger videre, ryste Støvet af jeres Fødder til et Vidnesbyrd imod dem.

12 Saa drog de ud og udraabte, at nu skulde man omvende sig.

13 Og mange Aander drev de ud, og mange syge helbredte de ved at salve dem med Olie.

14 Saa kom det Kong Herodes for Øre. For hans Navn blev vidt bekendt, og man sagde, at Døberen Johannes var staaet op at Døde, og derfor rørte Kræfterne sig saa mægtigt i ham.

15 Nogen sagde: Det er Elias. Andre sagde: Det er en Profet som en af de andre Profeter.

16 Men Herodes sagde, da han hørte det: Den Johannes, som jeg har halshugget, han er opstaaet.

17 For Herodes havde selv ladet Johannes gribe og holdt ham bunden i Fængsel for sin Broder Fillippos' Hustru Herodias' Skyld. For han havde giftet sig med hende.

18 Og Grunden var den, at Johannes havde sagt til Herodes: Du maa ikke have din Broders Hustru.

19 Herodias var ham hadefuld og vilde slaa ham ihjel men kunde ikke.

20 For Herodes var bange for Johannes, fordi han vidste, at han var en from og hellig Mand, og han holdt ham vel forvaret. Og efter at have hørt ham, blev han meget vaklende. Og han hørte ham gerne.

21 Og saa kom der en gunstig Lejlighed, da Herodes gjorde et Gæstebud paa sin Fødselsdag for sine Stormænd og Hærførere og de fornemste i Galilæa.

22 Og Herodias' Datter kom ind og dansede og vandt Herodes' og Bordgæsternes Bifald, og saa sagde Kongen til Pigen: Bed mig om, hvad du vil, saa giver jeg dig det.

23 Og han tilsvor hende: Jeg giver dig, hvad du saa beder om lige til Halvdelen af mit Rige.

24 Saa gik hun ud og sagde til sin Moder: Hvad skal jeg bede om? Hun sagde: Døberen Johannes' Hoved.

25 Saa skyndte hun sig straks ind til Kongen og udbad sig: Jeg vil, at du straks skal give mig Døberen Johannes' Hoved paa en Bakke.

26 Saa blev Kongen meget ked af det, men for Edernes og Bordgæsternes Skyld vilde han ikke afvise hende,

27 og saa bød Kongen straks en Mand af Livvagten at komme med hans Hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i Fængslet

28 og kom saa med hans Hoved paa en Bakke og gav Pigen det. Og Pigen gav sin Moder det

29 Da hans Lærlinge hørte det, kom de og tog hans Lig og begravede det.

30 Saa samledes Apostlene om Jesus og meldte ham alt, hvad de havde gjort og lært.

31 Saa siger han til dem: Kom nu alene for jer selv til et øde Sted og hvil jer lidt. For der var saa mange, der kom og gik, at de end ikke havde Tid til at spise.

32 Saa drog de i Baaden bort til et øde Sted for sig selv.

33 Men man saa dem rejse af, og mange kendte ham, og saa strømmede de derhen fra alle Byerne tilfods og kom forud for dem.

34 Da han saa gik fra Borde, saa han en stor For¬samling, og han ynkedes over dem; for de var som Faar uden Hyrde. Og han begyndte at undervise dem meget.

35 Da det saa allerede var langt hen paa Dagen, kom hans Lærlinge hen og sagde: Stedet er øde, og det er allerede langt hen paa Dagen.

36 Lad dem fare, for at de kan gaa hen til Gaar¬dene og Landsbyerne her omkring og købe noget at spise.

37 Men han svarede dem: Giv I dem noget at spise. Saa siger de til ham: Skal vi gaa hen og købe Brød for tohundrede Denarer og give dem at spise?

38 Men han siger til dem: Hvor mange Brød har I? Gaa hen og se ad. Da de saa havde faaet det at vide, siger de: fem og to Fiske,

39 Saa bød han dem, at de skulde faa alle til at sætte sig ned, Selskab ved Selskab, i det grønne Græs.

40 Og saa satte de sig ned i brogede Kredse paa 100 og paa 50.

41 Og saa tog han de fem Brød og de to Fiske og saa op til Himlen og velsignede det og delte Brødene og gav Lærlingene det til at lægge for dem, og de to Fiske delte han ud til alle.

42 Og saa spiste de sig mætte allesammen.

43 Og de tog bort tolv Kurve fulde af Dele, ogsaa af Fiskene.

44 Og de, som havde spist Brødene, var femtusinde Mænd.

45 Straks efter nødte han sine Lærlinge til at gaa ombord i Fartøjet og sætte over til den anden Side ved Betsaida, mens han opløste Forsamligen.

46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at holde Bøn.

47 Da saa Aftenen faldt paa, var Baaden midt ude paa Søen og han selv alene i Land.

48 Da han nu saa, at de maatte anstrenge sig haardt med at ro, fordi de havde Modvind, kommer han til dem ved den fjerde Nattevagt gaaende paa Søen og vilde lige til at gaa forbi dem.

49 Men, da de saa ham gaa paa Søen, tænkte de, det var et Spøgelse, og de skreg.

50 For de saa ham alle og blev forskrækkede. Han talte da straks med dem, og han siger til dem: Fat Mod, det er mig. I skal ikke være bange.

51 Saa gik han op i Baaden til dem, og Vin¬den lagde sig. Og de undrede sig ved sig selv over al Maade.

52 For de havde ikke faaet Forstand af Brødene, men deres Hjerte var sanseløst.

53 Da de var kommet over til den anden Side, kom de til Gennesaret og lagde til der.

54 Og saa snart som de var kom¬men fra Borde, kendte man ham

55 og løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de lidende paa deres Leje allevegne hen, hvor de hørte, at han var.

56 Og hvor han kom ind i Landsbyer eller Stæder eller Gaarde, lagde man de syge paa de aabne Pladser og bad ham om, at de blot maatte røre ved Sømmen af hans Klæder, og alle de, der rørte ved ham kom sig.