Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Mattaios.

Kapitel 22

1 Saa svarede Jesus dem atter i Lignelsestaler og sagde:

2 Himlenes Rige ligner en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.

3 Og han sendte sine Folk ud for at kalde de budne til Brylluppet. Men de vilde ikke komme

4 Saa sendte han igen andre Folk: Sig til de budne, sagde han, at mit Maaltid er tilrede. Mine Tyre og mit Fedekvæg er slagtet, og alt er færdigt. Kom til Brylluppet!

5 Men de brød sig ikke om det og gik hen, en til sin Mark, og en til sin Handel.

6 Og de andre greb hans Folk og forhaanede dem og slog dem ihjel.

7 Saa blev Kongen vred og sendte sine Krigshære ud og tog de Mordere af Dage og satte Ild paa deres By.

8 Og saa siger han til sine Folk: Brylluppet er tilrede, men de budne var ikke værdige dertil.

9 Saa gaa da ud ad Sidevejene, og alle dem, I finder, skal I byde til Brylluppet.

10 Saa gik de Tjenestefolk ud ad Vejene og samlede alle dem, de fandt. onde og gode, og Brudehuset blev fuldt af Bordgæster.

11 Men da Kongen kom ind for at se paa dem, der sad tilbords, saa han der en Mand, som ikke havde Bryllupsklædning paa.

12 Min gode Mand, siger han til ham, hvordan er du kommen herind uden Bryllupsklædning? Men han taug.

13 Da sagde Kongen til sine Folk: Bind Hænder og Fødder paa ham, og kast ham ud i Mørket udenfor! Der vil fældes Taarer og skæres Tænder.

14 For mange er budne, men faa er udvalgte.

15 Da gik Farisæerne hen og holdt Samraad om, hvordan de skulde fange ham i Ord.

16 Og de sender saa deres Lærlinge til ham sammen med Herodianerne og siger: Lærer, vi ved, at du er sandru og underviser sandfærdigt om Guds Vej uden at bryde dig om nogen. For du ser dig ikke om efter Menneskers Bifald.

17 Sig os da, hvad er din Mening. Har man Lov til at give Kejseren Skat eller ej?

18 Men Jesus var ikke uvidende om deres Ondskab. Hvorfor frister I mig, I Hyklere, sagde han?

19 Vis mig Skattens Mønt. Saa bragte de ham en Denar,

20 og saa siger Jesus til dem: Hvis er det Billede og den Indskrift?

21 De siger: Kejserens. Saa siger han til dem: Giv da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

22 Og da de hørte det, blev de grebne af Forundring og trak sig tilbage fra ham og gik deres Vej.

23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham. De siger, der er ingen Opstandelse. Og de sagde til ham:

24 Lærer, Moses har sagt, at naar en dør barnløs, skal hans Broder gifte sig med hans Hustru og forplante Slægten for sin Broder.

25 Der var syv Brødre hos os, og den første giftede sig og døde, og da han var barnløs, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

26 Ligesaa den anden og den tredje dige til dem alle syv.

27 Tilsidst døde ogsaa Kvinden.

28 I Opstandelsen, hvis Hustru skal hun saa være af de syv? For de har alle haft hende.

29 Jesus svarede dem: I farer vild, idet I hverken kender Skrifterne eller Guds Magt.

30 For i Opstandelsen gifter de sig ikke, men de er som Englene i Himlen.

31 Og angaaende de dødes Opstandelse - har I ikke læst, hvad der er sagt jer af Gud:

32 "Jeg er Abrahams. Isaks og Jakobs Gud". Han er ikke dødes men levendes Gud.

33 Da Folkeskarerne hørte det, blev de grebne af Forundring over hans Undervisning.

34 Men da Farisæerne hørte, at han havde bragt Saddukæerne til Taushed, samledes de,

35 og en af dem, en lovlærd, fristede ham med det Spørgsmaal:

36 Lærer, hvordan lyder det store Bud i Loven?

37 Han sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med alle dine Tanker.

38 Det er det store Bud i Loven og det, der ' kommer først.

39 Som det, saa er det andet: Du skal elske ' din Næste som dig selv.

40 I disse to Bud hviler hele Loven og Profeterne.

41 Mens Farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem:

42 Hvad mener I om den Salvede? Hvis Søn er han? De siger til ham: Davids.

43 Han, siger til dem: Hvor kan da David i AAnden kalde ham Herre, idet han siger:

44 "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Side, til jeg lægger dine Fjender for dine Fødder".

45 Naar altsaa David kalder ham Herre, hvor kan han da være hans Søn?

46 Og der var ingen, der kunde svare ham et Ord. Og fra den Dag af vovede de heller ikke mere at udspørge ham.