Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Mattaios.

Kapitel 23

1 Da talte Jesus til den forsamlede Mængde og til sine Lærlinge

2 og sagde: Paa Moses Lærestol har de sat sig, de lærde og Farisæerne.

3 Hvad de siger jer, skal I altsammen gøre og overholde. Men I skal ikke rette jer efter deres Gerninger. For de siger det nok, men gør det ikke.

4 De binder tunge Byrder sammen og læsser dem paa andre Mennesker, men selv vil de ikke røre dem med en Finger.

5 Men alt, hvad de gør, det gør de, for at andre Mennesker skal se paa dem. For brede gør de deres Huskestrimler og store deres Kvaster.

6 Men de holder af at sidde øverst ved Gæstebuddene og indtage Forsædet i Synagogerne,

7 og at man hilser paa dem paa Torvet, og at Folk kalder dem Rabbi.

8 Men I skal ikke lade jer kalde Rabbi. For I har en Lærer, og Brødre er I alle.

9 Og I skal ikke kalde nogen jeres Fader paa Jorden. I har jo én Fader, han som er i Himlene.

10 Hellerikke skal I lade jer kalde Vejledere. For én har I til Vejleder, den Salvede.

11 Men den største af jer skal være jeres Tjener.

12 Enhver, som ophøjer sig selv, skal nedbøjes, og enhver, der ned bøjer sig selv, skal ophøjes.

13 Ve jer, Skriftlærde og Farisæere, I Hyklere! fordi I lukker Himlenes Rige for andre Mennesker. I gaar jo ikke selv derind, og dem, der kommer og vil ind, vil I ikke give Lov til at komme ind.

15 Ve jer, Skriftlærde og Farisæere, I Hyklere! fordi I farer over Hav og Hede for at faa blot en til at gaa over til jeres Tro, og har I faaet ham dertil, gør I ham til Helvedesbarn dobbelt saa meget, som I selv er det.

16 Ve jer I blinde Vejledere, som siger: Om en sværger ved Templet, saa er det ingenting, men om en sværger ved Tempelguldet, saa skal han svare dertil.

17 Daarer og blinde! for hvad er størst, Guldet eller Templet, som har viet Guldet?

18 Fremdeles: Om en sværger ved Altret, saa er det ingenting, men om en sværger ved Gaven paa Altret, saa skal han svare dertil.

19 I blinde! hvad er størst, Gaven eller Altret, som vier Gaven?

20 Nej, den, som sværger ved Altret, sværger ved det og ved alt, hvad derpaa er.

21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor derinde.

22 Og den, som sværger ved Himlen, sværger ved Guds Højsæde og ham, som sidder derpaa.

23 Ve jer Skriftlærde og Farisæere, I Hyklere! fordi I giver Tiende af Mynte, Dild og Kommen, men I har svigtet det, som har større Vægt i Loven: Dommen og Barmhjertigheden og Troen. Det skulde man gøre Alvor af og ikke forsømme det andet.

24 Blinde Vejledere! I som afsier Myggen og sluger Kamelen.

25 Ve jer Skriftlærde og Farisæere, I Hyklere! fordi I renser Bæger og Fad udvendig, men indeni er de fyldte med Rov og Graadighed.

26 Blinde Farisæer! Rens først det, der er indeni Bægeret, for at det siden kan blive rent udvendig.

27 Ve jer Skriftlærde og Farisæere, I Hyklere! fordi I ligner hvidtede Grave. Udvendige ser de vel pyntelige ud, men indvendig er de fulde af Dødningeben og al Urenhed.

28 Saadan ser ogsaa I vel udvortes for andre Mennesker fromme ud, men indvortes er I fulde af Hykleri og Lovløshed.

29 Ve jer Skriftlærde og Farisæere, I Hyklere! fordi I bygger Profeternes Grave og pryder de frommes Gravmæler.

30 Og saa siger I: Havde vi levet i vore Fædres Dage, saa vilde vi ikke have gjort os skyldige med dem i at udgyde Profeternes Blod.

31 Saadan vidner I om, at I er Sønner af dem, der dræbte Profeterne.

32 Og I fylder jeres Fædres Maal.

33 Slanger og Hugormeyngel! Hvordan skal I undgaa Dommen til Helvede?

34 Derfor sender jeg nu til jer Profeter og Vismænd og Skriftlærde. Dem skal I dels dræbe og korsfæste, dels piske i jeres Synagoger og forfølge dem fra By til By,

35 for at I skal komme til at undgælde for al uretfærdig Blodsudgydelse paa Jorden lige fra den uskyldige Abels Blod til Sakarias Barakias' Søns Blod, ham som I myrdede mellem Templet og Alteret.

36 Sandelig siger jeg jer: Alt det skal denne Slægt komme til at undgælde for.

37 Jerusalem! Jerusalem! som dræber Profeterne og stener dem, som er sendte til den. Hvor mangen Gang vilde jeg ikke samle dine Børn, som en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne, men I vilde ikke.

38 Se nu rømmes jert Hus og staar tomt tilbage.

39 For jeg siger jer, at fra nu af faar I mig ikke mere at se, førend I siger: "Velsignet være den, der kommer i Herrens Navn."