Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Mattaios.

Kapitel 25

1 Da skal Himlenes Rige lignes ved ti unge Piger, som tog deres Lamper og gik ud for at mode Brudgommen.

2 Fem af dem var kloge og fem uforstandige.

3 For de uforstandige tog vel Lamperne men ikke Olie med sig.

4 Men de kloge tog foruden deres Lamper Olie med i Karrene.

5 Da Brudgommen lod vente paa sig, blev de alle døsige og faldt i Søvn.

6 Men ved Midnat lyder der Raab: Der er Brudgommen, kom ud og gaa ham imøde!

7 Saa vaagnede alle de unge Piger og gjorde deres Lamper i Stand.

8 Men de uforstandige sagde til de kloge: Giv os af jeres Olie, for vore Lamper gaar ud.

9 Men de kloge svarede: Nej saa blev der maaske hverken nok til os eller jer. Gaa hellere til de handlende og køb til jer selv.

10 Men mens de gik hen og købte, kom Brudgommen, og de, der var rede, gik med ind i Brudehuset, og Døren blev lukket.

11 Bagefter kommer saa ogsaa de andre unge Piger og siger: Herre, Herre! luk op for os.

12 Men han svarede: Jeg kender jer sandelig ikke, siger jeg jer.

13 Saa vaag da, for I ved hverken Dag eller Time.

14 For det er ligesom med en Mand, som, da han rejste udenlands, kaldte sine Tjenestefolk til sig og overlod dem sit Gods.

15 Og en gav han fem Talenter, en anden to, en anden igen en, enhver efter hans Evne, og saa drog han udenlands.

16 Den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og handlede med dem og tjente fem Talenter til.

17 Saadan vandt den med de to to til.

18 Men den, der fik en, gik hen og gravede et Hul i Jorden og gemte sin Herres Penge.

19 Lang Tid efter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

20 Saa kom den, der havde faaet de fem Talenter og bragte andre fem Talenter og sagde: Fem Talenter gav du mig Herre. Se jeg har vundet fem Talenter til.

21 Hans Herre sagde til ham: Godt, du gode og tro Tjener. Du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Kom og del din Herres Glæde.

22 Saa kom ogsaa den med de to Talenter frem og sagde: To Talenter gav du mig Herre. Se her, jeg har vundet to Talenter til.

23 Hans Herre sagde til ham: Godt du gode og tro Tjener. Du har været tro over lidt. Jég vil sætte dig over meget. Kom og del din Herres Glæde.

24 Men saa kom ogsaa den, som havde faaet den ene Talent, og sagde: Herre, jeg vidste om dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke har saaet, og samler, hvor du ikke har spredt.

25 Saa blev jeg bange og gik hen og gemte din Talent i Jorden. Her har du, hvad dit er.

26 Saa svarede hans Herre: Du onde og dovne Tjener, sagde han til ham, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har saaet, og sanker, hvor jeg ikke har spredt.

27 Burde du ikke have indsat mine Penge hos Vekselereren, saa jeg, naar jeg kom, kunde have faaet mit igen med Rente?

28 Tag da den Talent fra ham og giv den til ham, som har de ti Talenter.

29 For enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa rigeligt. Men den, som ikke har, ham skal man fratage ogsaa det, han har.

30 Og den uduelige Tjener kast ham ud i Mørket udenfor. Der skal heldes Taarer og skæres Tænder.

31 Naar Menneskesønnen kommer i al sin Højhed og alle hans Engle med ham, saa indtager han sit Æressæde,

32 og alle Folkene samles for ham. Og saa skiller han dem ud fra hinanden, som Hyrden skiller Faarene fra Gederne,

33 og stiller Faarene ved sin højre og Gederne ved sin venstre Side.

34 Da siger Kongen til dem ved hans højre Side: Kom hid min Faders velsignede! Tag det Rige i Arv, som fra Verdens Skabelse var jer tiltænkt.

35 For I gav mig at spise, naar jeg var sulten, I gav mig at drikke, naar jeg var tørstig, I tog mig til jer, naar jeg var fremmed,

36 I klædte mig op, naar jeg var nøgen, saa til mig naar jeg var syg, kom til mig, naar jeg sad i Fængsel.

37 Da vil de frikendte svare ham: Herre, naar saa vi dig sulten og gav dig Føden eller tørstig og gav dig at drikke?

38 Naar saa vi dig fremmed og tog dig til os eller nøgen og klædte dig op?

39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?

40 Saa vil Kongen svare dem: Sandelig siger jeg jer: Lige saa fuldt, som I har gjort det mod en af disse mine allermindste Brødre, har I gjort det mod mig.

41 Saa vil han sige til de andre ogsaa, dem ved den venstre Side: Far bort fra mig I forbandede til den evige Ild, som er tiltænkt Djævelen og hans Engle.

42 For I gav mig ikke at spise, naar jeg var sulten, I gav mig ikke at drikke, naar jeg var tørstig,

43 I tog mig ikke til jer, naar jeg var fremmed, I klædte mig ikke op, naar jeg var nøgen, saa ikke til mig, naar jeg var syg og I Fængsel.

44 Da vil de svare ham: Herre, naar saa vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og var dig ikke til Tjeneste?

45 Saa vil han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Lige saa lidt, som I har gjort det mod en eneste af disse allermindste, har I gjort det mod mig.

46 Og saa vil disse gaa ind til evig Tugtelse, men de frikendte til evigt Liv.