Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Mattaios.

Kapitel 26

1 Da Jesus blev færdig med at tale alle disse Ord, sagde han til sine Lærlinge?

2 Ved I, at om to Dage kommer Paasken, og saa overgives Menneskesønnen til at korsfæstes.

3 Da samledes Ypperstepræsteskabet og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard, han som hed Kajafas.

4 Og de lagde Raad op om at fange Jesus med List og slaa ham ihjel.

5 Men ikke under Højtiden, sagde de, for at Folket ikke skal komme i Oprør.

6 Mens Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes Hus,

7 kom der en Kvinde til ham med en Krukke med kostbar Salve og udgød den over hans Hoved, mens han laa tilbords.

8 Da Lærlingene saa det, tog de det ilde op og sagde: Hvad skal denne Ødselhed til?

9 For det kunde man have solgt og faaet meget for det og givet det til de fattige.

10 Men Jesus mærkede det og sagde til dem: Hvorfor plager I den Kvinde? Det er en god Gerning, hun har gjort imod mig.

11 De fattige har I jo altid hos jer. Mig har I ikke altid.

12 Hun har jo ved at overgyde mit Legeme med Salven sørget for min Jordefærd.

13 Sandelig siger jeg jer: Overalt, hvor det Glædesbud forkyndes i hele Verden, skal ogsaa det, hun nu har gjort, omtales til hendes Minde.

14 Da var der en af de tolv, han som kaldtes Judas Iskarjot, der gik til Ypperstepræsteskabet

15 og sagde: Hvad vil I give mig, saa skal jeg forraade ham til jer? De lovede ham tredive Sølvsekel,

16 og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.

17 Paa den første af de usyrede Brøds Dage kom Lærlingene til Jesus og sagde: Hvor ønsker du, at vi skal træffe Forberedelserne for dig til at nyde Paaskemaaltidet?

18 Gaa ind til Byen, sagde han, til den og den, og sig til ham: Læreren siger: Min Tid er nær, hos dig vil jeg holde Paaskemaaltidet med mine Lærlinge.

19 Saa gjorde Lærlingene, som Jesus havde befalet dem, og traf Forberedelserne til Paaskemaaltidet.

20 Da Aftenen faldt paa, laa Jesus til Bords med de tolv Lærlinge,

21 og mens de spiste, sagde han: Sandelig siger jeg jer, at en af jer vil forraade mig.

22 Saa blev de meget bedrøvede og sagde til ham hver for sig: Det er da vel ikke mig Herre?

23 Han svarede dem: Den som førte Haanden til Fadet sammen med mig, han vil forraade mig.

24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der staar skrevet om ham. Men ve det Menneske, ved hvem han forraades. Det havde været bedre for ham, om han aldrig var født.

25 Judas, han som forraadte ham, tog Ordet og sagde: Det er vel ikke mig Rabbi? Jo det er, siger han til ham.

26 Som de nu spiste, tog Jesus et Brød, takkede og delte det og gav sine Lærlinge det og sagde: Tag og spis det. Det er mit Legeme.

27 Og saa tog han et Bæger og takkede og gav dem og sagde: Drik alle heraf.

28 For dette er mit Blod, Pagtens, det som udgydes for mange til Syndsforladelse,

29 Men jeg siger jer, at jeg skal fra nu af ikke drikke af denne Vinrankens Frugt for paa den Dag, da jeg drikker den med jer ny i min Faders Rige.

30 Da de saa havde sunget Lovsang, gik de ud til Oliehavebjerget.

31 Saa siger Jesus til dem: I vil alle sammen ménstødes (forarges) ved mig i denne Nat. For der staar skrevet: "Jeg slaar Hyrden, og saa vil Hjordens Faar adspredes".

32 Men efter at jeg er oprejst, gaar jeg forud for jer til Galilæa.

33 Om saa alle andre vil ménstødes (forarges) ved dig, svarede Peter ham, saa vil jeg aldrig gøre det.

34 Jesus siger til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne Nat før Hanegal vil du tre Gange sige dig løs fra mig.

35 Peter siger til ham: Nej om jeg saa maatte dø med dig, vil jeg ikke sige mig løs fra dig. Og saadan sagde ogsaa alle Lærlingene.

36 Da gaar Jesus med dem ind i en Have, som hed Getsemane, Og han siger til Lærlingene: Sæt jer her, mens jeg gaar derhen og holder Bøn.

37 Saa tog han Peter og de to Sebedaiosønner med sig, og saa blev han greben af en Sorg og Gru.

38 Jeg er, Døden nær af Sorg, siger han da til dem. Bliv her og vaag med mig.

39 Og saa gik han lidt længere frem, faldt paa sit Ansigt og bad: Min Fader, sagde han, om det er muligt, saa lad dette Bæger gaa mig forbi. Men som du vil og ikke, som jeg vil.

40 Saa kommer han hen til Lærlingene og finder dem sovende. Og saa siger han til Peter: Kan I da ikke magte at vaage med mig en eneste Time?

41 Vaag og bed, for at I ikke skal komme i Fristelse. AAnden er villig nok, men den kødelige Natur er svag.

42 Atter gik han for anden Gang bort og bad: Min Fader, er det ikke muligt, at det kan gaa mig forbi, uden at jeg drikker det, saa lad din Vilje ske.

43 Og atter kom han og fandt dem sovende. For deres øjne var saa tunge.

44 Saa forlod han dem igen og gik bort og bad for tredje Gang og gentog det samme Ord.

45 Han kommer saa til Lærlingene og siger til dem: Sover I stadig og hviler jer? Nu er den Stund nær, da Menneskesønnen gives Syndere i Vold.

46 Op nu og saa afsted! Nu er han som forraader mig, nær.

47 Og brat, inden han havde udtalt, kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsteskabet og Folkets Ældste.

48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: Den som jeg kysser, ham er det. Ham skal I gribe.

49 Og lige straks gik han hen til Jesus og sagde: Godaften Rabbi! og vilde kysse ham.

50 Men Jesus sagde til ham: Mand dog, hvad vil du her? Da kom de andre til og lagde Haand paa Jesus og greb ham.

51 I det samme var der en af dem, som var med Jesus, der greb til sit Sværd og drog det og hug til og huggede Øret af Ypperstepræstens Træl.

52 Da siger Jesus til ham: Gem dit Sværd igen, hvor det hører hjemme. For alle de, der griber til Sværd, skal falde for Sværd.

53 Eller mener du ikke, jeg kan bede min Fader om Hjælp og faa ham til at sende mig mere end tolv Legioner Engle?

54 Hvordan skulde saa Skrifterne gaa i Opfyldelse, om at saadan maa det ske?

55 Mens dette stod paa, sagde Jesus til den store Skare: Som om det gjaldt en Røver, er I kommen herud med Sværd og Knipler for at fange mig. Hver Dag har jeg siddet og undervist i Helligdommen, uden at I greb mig.

56 Men alt dette er sket, for at Profeternes Skrifter skal gaa i Opfyldelse. Da forlod alle Lærlingene ham og tog Flugten.

57 Da de havde grebet Jesus, forte de ham til Ypperstepræsten Kajafas, hvor de Skriftlærde og de Ældste havde samlet sig.

58 Men Peter fulgte ham paa Afstand lige til Ypperstepræstens Gaard og gik derind og satte sig blandt Betjentene for at se, hvad Enden blev.

59 Ypperstepræsteskabet og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunde slaa ham ihjel.

60 Men de fandt ingenting, skønt der kom mange falske Vidner. Tilsidst kom der to og sagde:

61 Han har sagt: Jeg kan bryde Guds Tempel ned og bygge det op i tre Dage.

62 Saa rejste Ypperstepræsten sig og sagde til ham: Svarer du ikke paa, hvad de vidner imod dig?

63 Men Jesus taug. Saa sagde Ypperstepræsten igen til ham: Jeg edfæster dig ved den levende Gud, sig os, om du er den salvede, Guds Søn?

64 Jesus siger til ham: Ja, men det siger jeg jer, at fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved Almagtens højre Side og komme paa Himlens Skyer.

65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: Det var Gudsbespottelse. Hvad Brug har vi længere for Vidner? Lige nu hørte I Gudsbespottelsen.

66 Hvad mener I? De andre svarede: Han er skyldig til at lide Døden.

67 Saa spyttede de ham I Ansigtet og slog ham med knyttet Næve, somme ogsaa med Kæppe

68 og sagde: Spaa os Kristus. Hvem var det, der slog dig?

69 Peter sad udenfor i Gaarden. Og der kom en Pige hen til ham og sagde: Du var ogsaa med Galilæeren Jesus.

70 Men han nægtede det i alles Paahør: Det ved jeg ikke noget af, det du der siger, sagde han.

71 Han gik ud i Portrummet, og saa, saa en anden Pige ham og siger til dem, der stod: Han var med Jesus fra Nasaret.

72 Og atter nægtede han det og svor paa, at han kendte ikke den Mand.

73 Lidt efter kom de til, der stod hos, og sagde til Peter: Jo vist er du ogsaa en af dem. Dit Maal røber dig jo ogsaa.

74 Da begyndte han at bande og sværge paa, at han ikke kendte den Mand. I det samme var der en Hane, der galede.

75 Og saa kom Peter i Tanker om Jesus' Ord, om at han havde sagt: For Hanegal vil du tre Gange sige dig løs fra mig. Saa gik han udenfor og græd bitterlig.