Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Mattaios.

Kapitel 7

1 Døm ikke, for at I ikke selv skal blive dømte.

2 For den samme Dom, I fælder, skal fældes over jer, og med det samme Maal, I maaler med, skal der tilmaales jer.

3 Men hvorfor ser du Splinten i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var.

4 Eller hvor kan du sige til din Broder: Kom lad mig tage den Splint ud af dit Øje. Og samtidig har du Bjælken i dit Øje.

5 Hykler, faa først Bjælken ud af dit Øje, saa kan du bagefter se godt nok til at faa Splinten ud af din Broders Øje.

6 I skal ikke give Hundene det hellige og ikke kaste jeres Perler for Svinene, for at de ikke skal træde dem ned med Fødderne og vende sig om og bide jer.

7 Bed, saa skal I faa. Søg, saa skal I finde, Bank paa, saa skal I blive lukket ind.

8 For enhver, som beder, han faar, og enhver, som søger, han finder, og enhver, som banker paa, vil blive lukket ind.

9 Er der vel blandt jer noget Menneske, som vil give sin Søn en Sten, naar han beder ham om Brød,

10 eller en Hugorm, naar han beder ham om en Fisk?

11 Naar da I, som er onde, har Forstand paa at give jeres Børn gode Gaver, hvor meget mere vil da ikke jeres Fader i Himlene give dem noget godt, som beder ham derom?

12 Nu vel da, alt hvad I gerne vil, at andre skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem. For saadan er Loven og Profeterne.

13 Gaa ind ad den snævre Port. For bred og rummelig er Vejen, som fører til Undergang, og der er mange, der gaar ind ad den.

14 Smal og snæver er Vejen, som fører til Livet, og der er faa, der finder den.

15 Tag jer i Agt for de falske Profeter, dem der kommer til jer i Faareklæder, men er indvortes glubende Ulve.

16 Paa deres Frugt skal I kende dem. Plukker man vel Druer af Tisler eller Figen af Tjørnebuske?

17 Saadan bærer ethvert ædelt Træ ædel Frugt; men et vildt Træ bærer vild Frugt.

18 Et ædelt Træ kan ikke bære vild Frugt, og et vildt Træ kan ikke bære ædel Frugt.

19 Hvert Træ, som ikke bærer ædel Frugt, bliver ryddet og kastet paa Ilden.

20 Ja paa deres Frugt skal I kende dem.

21 Ikke enhver, som siger Herre Herre til mig, kommer ind i Himmelriget, men kun den, der gør, hvad min Fader i Himlene vil.

22 Mange vil sige til mig, naar den Dag kommer: Herre Herre, har vi ikke profeteret ved dit Navn, og har vi ikke ved dit Navn uddrevet onde AAnder og ved dit Navn gjort mange mægtige Gerninger?

23 Og saa vil jeg staa ved mit Ord overfor dem: Jeg har aldrig kendt jer. Gaa bort fra mig, I som arbejder paa at fremme Lovløsheden.

24 Enhver da, som hører disse mine Ord og gør Alvor af dem, vil jeg ligne ved en klog Mand, som byggede sit Hus paa Klippegrunden.

25 Og saa styrtede Regnen ned, og Vandstrømmene kom, og Stormene blæste og satte ind paa det Hus. Men det faldt ikke, for det var opført paa Klippegrunden.

26 Og enhver, som hører disse mine Ord, men gør ikke Alvor af dem, han kommer til at, ligne en uklog Mand, som byggede sit Hus paa Sandet.

27 Og saa styrtede Regnen ned, og Vandstrømmene kom, og Stormene blæste og satte ind paa det Hus, og saa faldt det, og Sammenstyrtningen var stor.

28 Da Jesus havde endt denne Tale, følte Forsamlingen sig slaaet af hans Undervisning.

29 For han underviste som en, der havde Myndighed, og ikke som deres Skriftlærde.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3 4 5

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole