Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Mattaios.

Kapitel 8

1 Da han gik ned af Bjerget, fulgte Folk ham i store Skarer.

2 Og saa kommer der i det samme en spedalsk hen og bøjer Knæ for ham og siger: Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.

3 Saa rakte han ham Haanden og sagde: Det vil jeg, bliv ren. Og straks var hans Spedalskheds Urenhed borte.

4 Saa siger Jesus til ham: Pas paa, at du ikke siger det til nogen. Men gaa hen og lad dig syne af Præsten, og bring den Offergave, som Moses har befalet for at være dem til et Vidnesbyrd.

5 Idet han kom ind til Kafarnaum, kom en Centurion hen til ham og bad ham om Hjælp:

6 Herre, sagde han, min Dreng ligger derhjemme lammet af Gigt og under haarde Lidelser.

7 Han siger til ham: Jeg skal komme og helbrede ham.

8 Men Centurionen svarede: Herre, jeg er for ringe til, at du kan træde ind under mit Tag, men sig kun et Ord om det, saa bliver min Dreng rask.

9 For jeg er selv en Mand, der staar under andres Myndighed, og jeg har selv Krigsfolk under mig. Og siger jeg til den ene: gaa! saa gaar han, og til en anden: kom! saa kommer han, og til min Træl: gør det! saa gør han det.

10 Da Jesus hørte det, sagde han grebet af Forundring til dem, som fulgte ham: Sandelig siger jeg jer: End ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.

11 Men jeg siger jer, at der vil komme mange fra Øst og Vest og gaa til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himlenes Rige.

12 Men Rigets Børn skal kastes ud i Mørket udenfor. Der vil fældes Taarer og skæres Tænder.

13 Saa sagde Jesus til Centurionen: Gaa kun, som du har troet, skal du faa det. Og hans Dreng blev rask i den samme Stund.

14 Saa gik Jesus hjem til Peters Hus og saa der hans Svigermoder febersyg og sengeliggende.

15 Men saa tog han hende ved Haanden, og saa forlod Feberen hende, og hun stod op og opvartede ham.

16 Da saa Aftenen faldt paa, bragte de mange til ham, som var besatte, og han drev AAnderne ud med et Ord, og alle de lidende helbredte han,

17 for at det skulde gaa i Opfyldelse, som er talt gennem Profeten Jesaja: "Han tog vore Svagheder, bar vore Sygdomme!"

18 Da Jesus saa, hvor Mængden i Skarevis flokkedes om ham, gav han Befaling til at sætte over til den anden Side.

19 Saa kom der en Skriftlærd hen og sagde til ham: Lærer, jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.

20 Saa siger Jesus til ham: Rævene har Huler og Himlens Fugle Reder, Menneskesønnen ikke det Sted, hvor han kan helde sit Hoved.

21 En anden af Lærlingene sagde til ham: Herre, giv mig først Lov til at gaa hen og jorde min Fader.

22 Men han sagde til ham: Følg mig, og lad de døde om at jorde deres døde.

23 Saa gik han ombord i Fartøjet fulgt af sine Lærlinge.

24 Da rejste der sig pludselig en høj Søgang, saa Baaden blev helt borte mellem Bølgerne. Men han sov.

25 Saa gik de hen og vækkede ham og sagde: Red os, Herre, vi gaar under!

26 Hvorfor er I saa bange af jer, siger han saa til dem, I smaattroende? Og saa rejste han sig og talte Blæsten og Søerne bydende til, og saa blev der meget smult Vand.

27 Men Folk undrede sig og sagde: Hvor er han fra, siden baade Blæsten og Søerne lyder ham?

28 Da han saa korn over til den anden Side til Gadarenernes Landskab, mødte han to besatte, som kom frem af Gravene, meget ustyrlige var de, saa man kunde ikke færdes ad den Vej.

29 Og pludselig raabte de: Hvad vil du os, Guds Søn? Er Du kommen hid før Tiden for at pine os?

30 Langt borte fra dem var der en stor Drift Svin, der gik og græssede,

31 og De onde AAnder bad ham derom: Hvis du driver os ud, saa send os ind i den Drift Svin.

32 Ja gaa, sagde han til dem. Saa for de ud og hen i Svinene. Og lige med det samme satte hele Driften i Løb ned ad Skrænten ud i Søen og omkom i Vandet.

33 Men Driverne tog Flugten og kom ind til Byen og fortalte det hele, ogsaa det om de besatte.

34 Og se der kom hele Byen ud for at møde Jesus, og saa snart de saa ham, bad de ham om endelig at gaa andensteds hen bort fra deres Omraade.